Det skotske værft har fornyligt lagt sidste hånd på værftets hidtil største nybygningsordre »Endeavour V« til selskabet Knockhead Llp fra Whitehill, der ligger lidt vest for Macduff.
Fiskerfartøjet bliver det femte i rækken af fartøjer, der bygges til skipper Peter Lovie med fiske-selskabet Knockhead Llp. Et samarbejde der næsten strækker sig 35 år tilbage i tiden og som nu kulminerer med værftets største enkeltstående ordre og nybygning til dato.
Projektet startede tilbage i sommeren 2017, hvor fisker og reder Peter Lovie henvendte sig med et ønske om at bygge et helt nyt fiskerfartøj med en markant bedre brændstof-økonomi, men også et ønske om at få et langt mere servicevenligt fartøj, der samtidig også skulle have øget stabilitet og sødygtighed i forhold til rederens nuværende og eksisterende fartøj.
Et forslag, der skulle imødekomme rederens ønsker, kom fra værftets egen design-afdeling, der konkluderede følgende, at for at opnå dette ville det sandsynligvis være nødvendigt med et noget længere skib end det eksisterende. Det første til at man med hjælp af CFD-teknologi fik vurderet forskellene i vandskrogsmodstand mellem en model af det eksisterende skib og en koncept-model af det nye, som samtidig var blevet forlænget en smule.
Forsøget viste at skibet skulle være længere
Som forventet viste dataene, en signifikant reduktion i skrogmodstanden, med det noget længere fartøj (konceptmodellen). Men omvendt kunne man ikke ved denne analyse og test alene vurdere forskellene i manøvre- og sødygtighed. Så for at vurdere forskellene her, gennemførte man sammen med Wolfson Unit nogle forsøg ved forsøgstanken ved Solent University i Southampton.
Begge skrogmodeller blev, både for den gamle samt den nye konceptmodel, vurderet udfra en række hastigheder i både roligt vand og i forhold, der mindede om det nordlige Atlanterhav, hvor Peter Lovie’s fiskeri normalt foregår. Her viste det sig hurtigt og meget tydeligt, at det længere skrog ved konceptmodellen havde betydeligt mindre pitching-bevægelser sammen med en langt lavere bøjnings-effekt i model-forholdene fra det Nordatlantiske. Beslutningen blev derfor ikke overraskende, at forlænge den endelige nybygning med yderligere en meter, hvilket også gav lidt mere plads indenbords.
Med skibets skroglinjer færdig-udformet samt stabiliteten afprøvet og endeligt vurderet af Macduff Ship Design, blev byggeplanerne derefter udarbejdet og forelagt Bureau Veritas-klassificering til godkendelse sammen med udstyrstegningerne og udregningerne. Disse blev derefter leveret til værftet Finomar Shipyard i Szezcin i Polen, som dermed fik underentreprisen med at fremstille og bygge skroget og styrehuset. Disse blev efter færdiggørelsen bugseret til Macduff Shipyard i november måned 2019.
Efter opbygningen og udrustningen af »Endeavour V« ved Macduff, ifølge MCA og BV-reglerne, afgik skibet til Fraserburgh, hvor fartøjet skulle have sidste og endelige omgang maling.
Efterfølgende har skibet gennemført tilfredsstillende sø- og Fiskeriforsøg, så skibet lige før julen 2020 kunne overdrages til rederiet, der oplyser overfor FiskerForum.dk, at man på jomfrurejsen, vil fiske ud for den skotske vestkyst.
De første meldinger herfra lyder lovende, for alt fungerer som planlagt, både hvad angår den forventede øgede hastighed og sødygtighed samt det beregnede og meget reducerede brændstofforbrug. Alt i alt en første rejse med helt klare og meget tilfredsstillende resultater.
»Endeavour V« har fire dæks-niveauer
Fire niveauer, som alle kører i hele skibets længde, bortset fra brodækket. Dette arrangement læner sig op ad erfaringerne fra det tidligere skib »Endeavour IV«, som allerede har bevist sin værdi. Den øgede længde har fundet sin udnyttelse i øget komfort og fiskekapacitet samt ikke mindst et både større og langt bedre arbejdsområde på dækket.