Det er skipper Jason Coyle på krabbebåden »Amberlisa« UL 30 fra den Nordvest-vente skotske havn Ullapool ved Loch Broom, der med besætning nu søger lykken og krabbefiskeriet i Danmark.
»Amberlisa« blev leveret i maj måned fra det irske værft Arklow Marine Services ved den irske Østkyst. Skipper Jason Coyle har part sammen med Seamus Rogers, der afløser Coyle hver tredje uge, så de hårdtarbejdende skotske fiskere også kan holde fri ind imellem.
Den skotske båd »AMBERLISA« er bygget til fiskeri både efter brun krabber og hummer i Skotland, hvilket stabiliserer leverancerne yderligere til McNeil’s fabrik, der får krabberne leveret i indenbordstanke med et kombineret køle og cirkuleringsanlæg med havvand, der sikre optimale betingelser for de levende krabber under transporten og dermed den bedste kvalitet til fabrikken og produktionen.
Forholdene og fiskeriet efter krabber lokalt i Skotland, kunne være bedre for tiden. Normalt fanges de brune krabber i stort antal langs den skotske kystline, men antallet er gået drastisk ned. Priserne er ok, men mængden mangler simpelthen. Så derfor har de to skotske skippere besluttede, at forsøge sig langs den jyske vestkyst istedet i håbet om et bedre fiskeri. Et fiskeri de håber kan vare ved indtil december i år.
Krabbefiskeriet foregår med 3000 tejner, hvor »Amberlise« kan medtage 500 tejner ad gangen. Tejner der for de flestes vedkommende er sejlet til Hvide Sande Havn med »Amberlisa« selv og resten er transporteret hertil med lastbiler, 5 træk ialt.
Skipper Coyle fortæller videre til FiskerForum.dk, at man ved dette fiskeri i øjeblikket er 6 besætningsmedlemmer, men at man på sigt skal have én mand mere med, så den samlede besætning kommer op på 7 mand. Besætningen hentes primært i Letland til det løntunge arbejde med krabberne.
Coyle slutter af med meget rosende ord om Hvide Sande Havn og folkene omkring. Han er positivt overrasket over den hjælpsomhed og imøde-kommenhed han og besætningen har mødt. Havnen har stillet kølekapacitet og kajplads til rådighed, samtidig har mange andre lokale også været meget behjælpelige. En service og en venlighed der har overbevist den skotske skipper og hans makker om, at Hvide Sande er det helt rigtige valg som basishavn.
Skibet på 19 meter blev leveret i foråret til McNeil i Glasgow i et jointventure med MacMar. Båden er 7 meter bred og er udstyret med en Scania DI 071M, der yder 450 BHP ved 1.800 omdrejninger og er koblet til en Reintjes WAF 274 reduktions-gearkasse. Hjælpemotorerne er 2 identiske Cummins-motorer der hver driver strandford-generators og de hydrauliske pumper.