lørdag den 1. juni 2019 tiltræder Claus Henry Hansen som ny afdelingschef på Fiskeriskolen i Thyborøn.
Siden 2004 har han været leder på Uddannelsescenter Holstebro – dels af en pædagogisk afdeling og dels af en kommunikationsafdeling.
Det er både en kompetent, men også velkendt person der nu sætter stiller sig bag roret på Fiskeriskolen. Claus Henry Hansen har mere end 23 års erfaring fra erhvervsskolesystemet, hvor levnedsmiddeluddannelser samt kommunikation og marketing har fyldt meget.
I 2016 tiltrådte han stillingen som uddannelsesleder og siden efteråret i november 2018 har Claus Henry Hansen fungeret som konstitueret afdelingschef på Fiskeriskolen i Thyborøn.
Til Fiskeritidende.dk siger den nye afdelingsleder, »Jeg glæder mig utrolig meget til at fortsætte de gode takter, der allerede er slået an her på Fiskeriskolen. Det er en skole i god drift og med mange spændende udviklingsmuligheder, og jeg ser bestemt også gode muligheder for, at jeg kan få lov at byde ind med noget innovativt og nytænkende og sætte mit præg på tingene,« lyder det fra den tidligere uddannelsesleder.
EUC Nordvest har fundet den rette til stillingen der både vil være en gevinst for Skolen og Fiskerierhvervet. »Claus har i konstitueringsperioden vist, at han har evnerne og lysten til at løfte den store udfordring, det er, at lede så speciel en skole som Fiskeriskolen. Fiskerierhvervet er et unikt erhverv, som vi skal værne om. Erhvervet er, som mange andre, udfordret af, at det i øjeblikket kan være vanskeligt at få tiltrukket nok unge til faget – til trods for, at der er særdeles gode muligheder for at få både læreplads og job. Samtidig har vi en udfordring i form af Brexit, der ligger lidt som en mørk sky i horisonten, da vi endnu ikke ved, hvilken indflydelse det vil få på det fremtidige fiskeri i Nordsøen,« understreger direktør Hans Chr. Jeppesen fra EUC Nordvest og siger videre, at han er sikker på, at vi med Claus ved rorpinden står stærkt i forhold til at imødegå alle udfordringer. I en stilling som Claus’s er der behov for en tæt dialog og hyppig kontakt med erhvervet – både på organisatorisk niveau, men også med skippere og fiskere rundt omkring i havnene. Og Claus er god til at snakke med folk. Han har en rigtig god forståelse for de udfordringer, branchen står overfor, han er visionær og idérig i forhold til at fremtidssikre Fiskeriskolen, og så kan han lide at komme rundt i landet og møde erhvervet. Han har hele pakken, og jeg er således helt tryg ved at overlade roret til Claus.
I forbindelse med tiltrædelsen, vil Susanne Poulsen fremadrettet komme til at varetage funktionen som stedfortræder for Claus Henry Hansen, når han er ude af huset.