Det kom frem på DFPOs generalforsamling i sidste uge på Hindsgavl Slot, at Danmarks Fiskeriforening repræsenterer flertallet af danske kystfiskere og man ønsker nu fremadrettet en mere simpel og bæredygtig kystfiskerordning.
Den skal styrke fiskeriet, lokalsamfundene og fiskerihavnene, uanset størrelse. Ordningen skal fokusere på hav-sikkerhed, effektiv overvågning, og social ansvarlighed.
Stabilitet skal være kendetegnende for kystfiskersegmentet, så fiskerne kender vilkår og fiskemuligheder og ordningen skal være åben for alle danske kystfiskere under 17 meter og det skal undgås at opdele segmentet.
Det inkluderer centrale elementer:
Èn samlet kystfiskerordning for alle fiskere
Alle kystfiskerfartøjer under 17 m skal kunne tilmelde sig kystfiskerordningen. Det enkelte fartøj binder sig til ordningen for en 8-årig periode med fartøj og kvoter (8 års
løbende opsigelses-frist).
En sådan tilgang vil både skabe forenkling og gøre kystfisker-ordningen mere attraktiv for fiskerne. Opsigelsesperioden sikrer forudsigelighed for fiskerne, bedre muligheder for at tilpasse og ændre sit fiskeri, bedre finansieringsmuligheder og giver fiskerne bedre mulighed for at fiske deres kystfiskertillæg op.
Alle fartøjer i den nuværende lukkede ordning fortsætter i ordningen og får naturligvis også mulighed for opsigelse med 8 års frist.
Kystfiskerordningen tilføres ekstra mængder kvoter i samme omfang som i dag
De ekstra fisk der stilles til rådighed for fartøjerne i kystfisker-ordningen, fordeles blandt fartøjerne således, at man tildeles en faktor 3, hvis man fisker med trukne/aktive redskaber, og en faktor 15, hvis man fisker med faststående passive redskaber eller snurrevod. Hele mængden uddeles én gang årligt. Denne tilgang vil være attraktiv for alle fartøjer uanset redskab og kan dermed bidrage til at sikre volumen i kystfiskerordningen.
Du kan læse hele Danmarks Fiskeriforenings oplæg »Danskernes Fiskere 2023« her