Den første nybygning til det islandske fiskeriselskab Vísir HF har anløbet fiskerihavnen i Grindavík i det sydvestlige Island, efter en sejlads på 6 dage fra Alkor-værftet i Gdansk i Polen.
Den administrerende direktør Pétur Hafsteinn Pálsson fra Vísir HF fortæller, at det nye fartøj »Páll Jónsson« GK-7 erstatter et ældre skib af samme navn, der med succes har fisket for Vísir i næsten tyve år med skipperen Gísli V Jónsson ved roret.
Om turen hjem fra det polske værft i Gdansk, fortalte skipper Gísli V Jónsson, at vejret konstant var dårligt og ustadigt på hele turen hjem til Island.
Ved ankomsten til Grindavík blev skibet modtaget af mange interesserede, der var mødt op på kajen for at byde den 45 meter lange og 10,50 meter brede fartøj velkommen. Pastor Elínborg Gísladóttir velsignede skibet, inden de mange fremmødte fik mulighed for at komme ombord og besigtige den topmoderne og veludstyret fartøj.
»Páll Jónsson« er det første store fiskerfartøj, der er blevet bygget til Vísir HF siden rederiets start for snart 50 år siden.
Den nye islandske langliner er designet af Navís i samarbejde med besætning og personalet fra rederiet Vísir FH. Fiskeriet vil foregå med et nyt og meget avancerede Mustad-langline-system. Det første automatiserede system, der er leveret til et islandsk langlinefartøj.
Dækket til fangsthåndtering er udstyret og leveret af Skaginn 3X, fuldt monteret til udblødning, nedkøling og sortering af fangsterne inden de går i lastrummet. Marel har også leveret en del udstyr i den forbindelse.