Forhandlingerne om en tillægsaftale til FN’s havretskonvention om beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion (BBNJ) er netop afsluttet og godkendt fredag den 3. marts 2023 i New York.
Der har i FN regi været forhandlet en tillægsaftale til FN’s Havretskonvention, der har til formål at sikre bevarelsen og den bæredygtige udnyttelse af marine biologisk diversitet i områder uden for national jurisdiktion. Tillægsaftalen forventes bl.a. at bidrage til at opnå Kunming-Montreal-målene under Biodiversitets-konventionen i forhold til beskyttelse af 30 procent af havet globalt.
Det lykkedes i fredags at afslutte de globale forhandlinger om traktatten om det åbne hav (Højsøs-traktaten BBNJ) for at beskytte havet, tackle miljøforringelserne, bekæmpe klimaændringerne og forhindre tab af biodiversitet.
Den nye traktat vil nu gøre det muligt, at etablere store marine beskyttede områder på åbent hav. Områder som er nødvendige for at opfylde den globale forpligtelse i Kunming-Montreal Global Biodiversity Agreement, der blev indgået i december måned sidste år, der vil beskytte mindst 30 procent af havet inden 2030.
For første gang vil traktaten også kræve, at man vurderer virkningen af de økonomiske aktiviteter på højsøen’s biodiversitet.
Udviklingslandene får støtte til implementering af den nye traktat, sammen med en stærk finansiering og stor faglig støtte undervejs.
Du kan læse hele pressemeddelelsen fra Europa-Kommissionen den 4. marts 2023 her