Enhedslistens Peder Hvelplund (Ø) har helt sikkert også lyttet til Danmarks Naturfredningsforening (DN) med tidligere enhedslisten-forkvinde, Maria Reumert Gjerding, der i store landsdækkende kampagner vil have stoppet bundtrawl i de beskyttede områder i Danmark.
»Vi skal lave trawlforbud«, lyder det nu også fra Enhedslistens nye formand Peder Hvelplund (Ø), i et debatindlæg i Nordsoeposten.dk, der helt klart er ansporet af Maria Reumert Gjerdings vedholdende påstande om, at antallet af dyr og arter på havbunden reduceres, når trawlerne ›pløjer‹ sig gennem havbunden og efterfølgende er flere år om at reetablere sig selv.
Men Peder Hvelplund (Ø) har også hentet inspiration fra Landets mange lystfiskere, der i en ny rapport netop har dokumenteret / afdækket, eller rettere sagt, har konstateret og fundet, at de garn de har udsat, fangede ingen eller kun meget få fisk. Det har selvfølgelig været meget demotiverende for deltagerne i forsøget. Mange steder har man stort set ikke fanget en eneste fisk i de tre år forsøget har varet.
Nu kommer vi til pointen for Peder Hvelplund (Ø), der med undersøgelsen ikke kan bevidne, at trawl er skyld i at fiskene er fraværende, men alligevel ikke kan dy sig og kaste sig over de gammel kendte klassiske påstande og årsager; »Det sker, fordi vi tillader kvotekonger at tjene formuer på udpiningsfiskeri som trawl – Det skal vi simpelthen bare have sat en stopper for. For vi ved, at trawlfiskeriet kommer med en stor pris – at det udrydder fiskene og skader havmiljøet.« Punktum – kommer det fra Enhedslistens Peder Hvelplund (Ø) (Hold da op – hvor kom den lige fra og holder den overhovedet vand?) NEJ VEL..
Det har overhovedet ingen sammenhæng med de ofte enkeltmands-betjente kuttere, der med små trawlskovle og lille net forsøger at navigerer i et kvotefyldt hav af love og forordninger, samt restriktive kontrol- og indmeldekrav, der gør livet på havet til en bureaukratisk ørkenvandring for fiskerne. Et fiskeri der i dag næsten ikke kan svare sig, forbi udkommet ikke står mål med indsatsen.
Det er disse små og mindre kuttere i de indre danske farvande, i Bælthavet samt i vores sunde og stræder, som Peder Hvelplund (Ø) rammer med sit bundtrawlsforbud.
For det fiskeri som Peder Hvelplund (Ø) sigter efter her, de store atlantiske fartøjer, fisker pelagisk, dvs. de trawlfisker oppe i vandsøjlen og ikke på havbunden. De fisker efter helt andre arter på helt andre kvoter, som sild og makrel m.m.
Men Peder Hvelplund (Ø) stopper ikke her, man fortsætter, »Alligevel har regeringen aflyst et forbud imod trawlfiskeri i Bælthavet. Efter valget er det simpelthen kun gået den forkerte vej for havet. Vi har en regeringen der går baglæns ud af rummet, mens naturen skriger på hjælp.« (red. Det svulstige sprog fejler ikke noget). »Det er ikke til at holde ud. Det skal vi ikke finde os i!« kommer det skingert fra Enhedslisteformanden, der vil have en ny politisk retning for Danmark. »En retning som skaber håb. Den danske natur er til for unge, børn og børnebørn. For fremtidens generationer, der også skal nyde glæde af havet og dyrelivet,« siger han og proklamerer for et trawlforbud og for at stoppe rovdriften samt genoprette naturen i Danmark – så den er der til fremtiden.
Ovenpå denne svada af ord, med næsten ingen sandfærdige udsagn, kan man herunder få et mere nuancerede billede af tingenes tilstand og hvorledes det hele rigtigt hænger sammen. Uden store armbevægelser, vildskud og postulater.
I Danmarks Naturfredningsforening’s (DNs) kampagne mod bundtrawl i beskyttet hav, kommer den grønne organisation med mange påstande.
Men holder de vand? DFPO har kigget dem lidt efter i sømmene:
Påstand: Store dele af det danske hav er påvirket af bundslæbende redskaber
Fakta: Det er langt fra tilfældet, da knap 70 procent af det danske hav er friholdt for fiskeri med bundslæbende redskaber fra danske fiskefartøjer. De seneste opgørelser fra DTU Aqua viser, at der de seneste seks år er fisket med bundslæbende redskaber på 32,5 procent af det danske havareal. Det betyder, at 67,5 procent af havet ikke er påvirket. 75 procent af dét fiskeri forgår på kun ca. 10 procent af den samlede danske havbund.
Påstand: Når bundtrawl og andre bundslæbende redskaber trækkes hen over havbunden, så ødelægger det levesteder for de sårbare bunddyr og planter
Fakta: Studier viser, at trawlfiskeriet kun påvirker 6 procent af bund-dyrene og kun de øverste ca 2,5 centimeter af havbunden. Det fremgår også, at såfremt et område fiskes en gang om året i en årrække, vil mængden af bunddyr i gennemsnit falde med 15 procent i området, og dermed stadig indeholde 85 % ift. de områder, hvor der ikke fiskes.
Påstand: Bundtrawl er – sammen med kvælstofudledning fra landbruget – den største trussel mod vores havnatur
Fakta: De væsentligste presfaktorer er ikke fiskeri, men klimaforandringer, samt næringsstoffer og udledninger fra land og by. Det viser et internationalt studie fra 2019. Også DTU Aqua peger på disse faktorer og siger klart, at et trawlforbud ikke partout giver flere fisk i vandet.
Påstand: Fskeri med bundslæbende redskaber frigiver næringsstoffer og svækker havets evne til at optage og lagre CO2
Fakta: DTU Aqua kalder det ›meget spekulativt‹, at trawlfiskeriet i Danmark medvirker til, at der frigives CO2 fra havbunden. Det skyldes, at fiskeriet foregår på kontinentalsoklen, hvor der er så lavvandet, at der ikke er lagret CO2 i havbunden. I 2021 blev der udgivet et studie, der konkluderede, at trawlfiskeriet bidrager til en markant CO2-udledning fordi, der angiveligt frigives CO2 fra havbunden, når den påvirkes af fiskernes trawl. Efterfølgende har studiet fået kraftig kritik, bl.a. af professor Jan Hiddink, der vurderer, at beregningerne er stærkt overdrevne, og at de ikke kan danne baggrund for et trawlforbud.
Påstand: Bundslæbende fiskeri forhindrer ålegræsset i at blive udbredt
Fakta: Trawlfiskeri foregår fra mellem 15 til 20 meter vand og ud, mens ålegræsset langt de fleste steder kun findes ud til ca. 5 meters dybde. Ergo påvirker bundtrawl ikke ålegræsset, da der ikke er noget overlap. DTU Aqua slår desuden fast, at muslingefiskeriet, hvor man bruger muslingeskraber, nærmest aldrig foregår i områder med ålegræs, da skraberen ikke fungerer her, og da muslingerne er for få.
Påstand: Øresund er et godt eksempel på, at et trawlforbud virker
Fakta: Havmiljøets tilstand i Øresund kan ifølge DTU Aqua ikke alene tilskrives trawlforbuddet. Det er uklart, hvordan og hvilken rolle faktorer som trawlforbud, begrænset garnfiskeri og specielle strøm- og dybdeforhold spiller. Desuden er landingerne fra Øresund faldet med ca. 75 % over en fem-årig periode, hvilket ikke vidner om gode forhold for fiskebestandene i sundet.
Kilde: FiskeriTidende og DFPO
Det er med spænding at branchen ser frem til resultatet af Fiskerikommissionens arbejde, hvor alle, lige fra de grønne organisationer samt erhvervsfiskeriet selv, bidrager med anbefalinger til, hvor og hvordan der skal kunne fiskes fremover, alt i mens vi samtidig passer bedre på havmiljøet og biodiversiteten.
