Fiskekvoter og fiskerigrænser er noget, som fanden har skabt. Det var de danske fiskere enige om i 1978. I 1987 var de også enige om, at fiskeriregulering var hul i hovedet. Derudover har fiskerne aldrig været enige om noget som helst.
I den nye bog ’Fiskernes oprør 1978 og 1987’ fortæller Ivar Holm historien om dengang, da 400 fiskekuttere blokerede Københavns havn, mens 300 kuttere blokerede yderligere 21 havne i Danmark. Utilfredse fiskerne fra hele landet deltog, men initiativet kom fra de bornholmske fiskere, hvorfra Leif Hansen og Ole Basse Mortensen blev valgt som fiskernes talsmænd på Langelinie.
»Det kan ikke hjælpe, at lægen kommer, når barnet er dødt. Vi vil have flere fisk nu eller kontanter,« lød det bl.a. fra Ole Basse Mortensen.
Blokaden i 1978 var ulovlig, men sympatien i befolkningen var stor. 30-50.000 københavnere tog på søndagsudflugt på Langelinie, for at høre fiskerne fortælle om en hverdag, hvor de bare gerne vil fiske, men ikke måtte fange noget. Fiskeriminister Svend Jakobsen og statsminister Anker Jørgensen var presset. En forfejlet fiskeripolitik i EF, dårlige forhandlinger med Østersølandene, samt fiskernes stadigt større kuttere – og havbiologernes bekymring for overfiskning – var skyld i krisen.
»Opgøret i 1978 trak avisoverskrifter og forsider over hele landet. Det var også voldsomt.«
»Al færgetrafik i Danmark blev lammet i flere omgange, men fiskerne tog hensyn til livsvigtige transporter, tippede færgerederierne om deres planer og fik på den måde en masse sympati på deres side. Både fra personalet i havnene, hos politiet og fra folket. Lastvogns- og taxachauffører og andre faggrupper truede med sympatistrejke. Havneblokaderne blev en kæmpe begivenhed, men ingen succes. Der kom nærmest intet ud af det, andet end endnu mere brok og ballade blandt fiskerne – og med politikerne,« fortæller forfatter Ivar Holm.
Ivar Holm har tidligere skrevet biografien ’Ole Basse Mortensen … en pionér i dansk fiskeri’ (2016). Det var under arbejdet med denne bog om den innovative fiskeskipper, at han begyndte at samle materiale om fiskernes oprør. Siden er 2.500 artikler fra danske dagblade læst, 15 personer interviewet og 25 museer og lokalarkiver kontaktet.
»’Fiskernes oprør’ er historien om et helt erhverv, som forsvinder fra mange danske havne. På Bornholm lå der i 1978 filétfabrikker i Rønne, Allinge, Tejn, Årsdale og Nexø – og øen havde 48.000 indbyggere. Eksportværdien af frosne torskeblokke til USA løb op i over 4 mia.kr. i nutidens penge. I dag er fisken helt væk. Fabrikkerne er omdannet til caféer og livsstilsbutikker, og indbyggertallet er dalet med ca. 10.000 personer. Selvom der kom nogle gode år i 1980’erne for de danske fiskere, så var det indførslen af kvoter, grænser og reguleringer i 1978, som begyndte den spiral, der senere tvang mange fiskere til at ophugge deres kuttere. Derfor er havne-blokaderne og demonstrationen i hhv. 1978 og 1987 så vigtige, at de fortjener at blive beskrevet og husket som en vigtig del af fiskeriets historie, slutter Ivar Holm.
Bogen udkommer den 17. maj og sælges hos boghandleren. Prisen er 295,- kr.
- ”Torsken har mere hjerne end Dem minister”, Banner til demonstration foran Christiansborg
- ”Trusler, pression og forsøg på selvtægt løser ingen problemer. De skal løses ved forhandlinger med fiskeriets
organisationer, og disse forhandlinger er vi indstillet på at fortsætte”, Fiskeriminister Svend Jakobsen (S) - ”Jeg vil gerne understrege, at vi ikke er kommet for at presse penge ud af staten. Vi ønsker blot at have lov til at fange de fisk, som vi ved, at der er, før de dør af alderdom”, Ole Basse Mortensen, talsmand for fiskerne
- ”Fiskerne følte, at han pissede på dem. Hvis Svend Jakobsen havde holdt sin kæft, og statsministeren havde ofret blot 5 minutter af sin dyrebare tid, så havde vi ikke haft nogen blokade i dag”, Niels Anker Kofoed, MF (V)
- ”Vi kan ikke anbefale rejsende at begive sig til færgehavnene på fredag. Efter at statsministeren har afvist at tale med os, er der ingen anden udvej end at blokere havnene. Vi har ikke andet at bruge vore skibe til”,
- Ole Basse Mortensen, talsmand for fiskernes aktionskomite ”Fiskerne er i en desperat situation, men det berettiger dem ikke til at begå selvtægt i form af blokader.“
- “Aktionen i fredags var simpelthen hovedløs, og gentagelser vil ikke fremme fiskernes sag”, Dagbladet Børsen
- ”Banken må give os henstand med terminen. De kan alligevel ikke finde nogen, der vil overtage fiskekutteren”, Fiskerkone
- ”Endnu vigtigere er det at slå fast over for de aktionerende fiskere, at lige meget hvor mange havne de blokerer i lige meget hvor lang tid, så bliver der ikke flere fisk til dem i havene omkring os”, Dagbladet BT
- ”Det kan ikke hjælpe, at lægen kommer, når barnet er dødt. Vi vil have flere fisk nu eller kontanter”, Ole Basse Mortensen, talsmand for fiskerne
- ”Den følgende nat sover Villia og børnene hos genboen, men flytter så hjem igen. Villia har dog Oles jagtriffel inden for rækkevidde”. Ikke alle fiskere var enige i blokaden og ringer til talsmand Ole Basse Mortensens kone, Villia.
- ”Giv os lov til at fiske, så er både Langelinie og de andre havne blæst for både på under en halv time”, Leif Hansen, talsmand for fiskerne
- ”Statsminister Anker Jørgensen skal vide, at han har Folketinget bag sig. Ulovligheder skal ikke belønnes. Hverken regering eller Folketing skal handle under pres”, Poul Schlüter, MF og konservativ gruppeformand
- ”Blokaden, der delvis vil lamme landet, er en hovedløs affære. Stop den. Sejl hjem med de store resultater, der er opnået. Næste runde foregår ved forhandlingsbordet”, Dagbladet Bornholmeren
- ”Fiskeriministeren har ladet sig besnakke af nutidens mørkemænd, havbiologerne, som siger, at der ikke er fisk
nok. Det er givet, at eftertiden vil smile overbærende ad disse biologer, ligesom vi i dag smiler ad heksedoktorer
og guldmagere. Det er naturligvis det glade vanvid at påstå, at der ikke er fisk nok i havet”, Mogens Glistrup, MF (FRP)
Helt fra min barndom i Vang på Bornholm, har jeg haft interesse for havet. Både min bedstefar og min far havde joller, hvorfra de dyrkede fritidsfiskeri, og jeg udgjorde besætningen. Som den lille sømand med lommekniv kunne jeg såmænd splejse tovværk, før jeg begyndte i skole. Omkring 1950 flyttede min familie til Hasle, og den ”store” havn virkede som en magnet. Jeg var ofte med fiskerne på havet og lærte de forskellige fiskemetoder. Da jeg i 1961 skulle vælge mellem fiskeriet eller en karriere som sømand, så var det min udlængsel, som styrede valget. Interessen for fiskeri havde jeg dog stadig.
I 1971 bestod jeg skibsførereksamen, og i 1973 blev jeg tilbudt jobbet som leder af Rønne Skipperskole. Hermed var jeg tilbage, hvor jeg kunne dyrke min interesse for fiskeriet – og møde øens unge og fremadstormende fiskeskippere. Små 20 år efter var fiskeriet i knæ og krise. Skipperskolen lukkede, jeg tog syv år som styrmand på BornholmsTrafikken, for derefter at blive forsikringsagent for de bornholmske fiskefartøjer. Her var jeg med til den sidste store periode med salg og ophugning af øens fiskekuttere.
Med min efterløn fik jeg tid til at skrive biografien ”Ole Basse Mortensen … en pionér i dansk fiskeri” (2016), og snart fulgte arbejdet med denne bog, som beskriver fiskeriets kamp for overlevelse – og afvikling.
”På havet har man kun sig selv at stole på”
