Det er elever på den norske videregående skole i Meløy, der har fået bevilliget 35 millioner norske kroner, til et helt nyt fiskefartøj.
Indtil nu har de norske fiskeinteresserede elever fået undervisning på den 66 fod store »Salthammer«, der er rigget til trawl-, line- og garnfiskeri, men ikke, som det længe har været ønsket fra skolens side, til også at dække eksempelvis snurrevodsfiskeri samt transport af levende fisk. Et fiskeri der udøves af en stor del af de norske fiskere.
Midlerne til den nye skolebåd er nu fundet og »Salthammer« skal derfor på pension. Når det nye fartøj lægger til kajen er den rigget til det fiskeri som norske fiskere praktiserer og meningen er, at endnu flere »Naturbruks-elever«, vil få interessen for det frie fiskeliv i fremtiden.
Investeringen på 35 millioner, er ifølge Elisabeth Mossleth fra Nordlands Centerparti, en stor satsning, og skal gerne give flere interesserede, som hun siger til Havfiskerflådens Organisation »Fiskebåt«, »Vi er glade for satsningen som gerne skulle få flere elever til at søge ind på Naturbruk. Dette tilbud til lærlingene skulle gerne få endnu flere til at færdiggøre den uddannelse de nu engang er startet på.« og hun tilføjer videre, at det er vigtigt at satse på ungdommen og give dem færdigheder og viden omkring fiskeriet, til glæde og gavn for fiskersamfundet omkring på områdets mere end 700 små øer.