Det norske Havforskningsinstitut kommer med et forløbigt estimat over tobiskvoten for 2016 på kun 40.000 tons, hvilket er en klar nedgang i forhold til sidste års tobis kvote på 100.000 tons.
Rådet er helt i tråd med den norske forvaltningsmodel for tobis og gælder for norsk zone. Videre anbefales det at underområdene 1b, 2a, 3a og 3b åbnes for et regulært tobisfiske fra 15. april til 23. juni. Det endelige råd for norske tobis kommer midt i maj måned.
Svage tobis årgange
Årgangene har været svage de sidste år, og forhåbningerne om en stærkere årgang 2014, er heller ikke blevet indfriet.
Det er kun i norsk zone område 1, der har været tegn på store mængder et årige tobis, som der under sidste års »akustiktogt« Kun i område 1 blev målt store mængder af.
Gydebiomassen vurderes i områdene 1 til 3 som middel, mens gydebiomassen i område 4 er lav.
Skrabetogterne fra december 2015 indikerer da også en dårlig rekrutering af 2015 årgangen i områderne 1 til 4. Der er ikke gennemført skrabetogt på Vikingbanke (område 5), hvor akustiktogtet viste meget lave forkomster af tobis.