Nul sygdomme, ingen dødelighed og lille deformation, det er resultatet af første forsøg med opdræt af rødspætter i Austevoll. Et forsøg der positivt har overrasket lige fra starten.
Det er over 70 år siden det norske Havforskningsinstitut sidst offentliggjorde videnskabelige rapporter omkring rødspætteopdræt. Ved hjælp af viden fra kveite-opdræt har forskerne nu haft så meget succes, at rødspætterne nærmest vokser ud af deres opdræts-kar i forsøgene.
Skal man tro den norske forsker fra Havforskningsinstituttet Anders Mangor-Jensen, så er det helt fantastisk hvad der sker. »Nu står vi tilbage med to familiegrupper, der kan give os de stamfisk vi behøver i fremtiden,« fortæller han, der efter et vellykket forsøg med yngel, nu i færd med at følge op på væksten af rødspætterne.
Vokser tre gange så hurtigt
Biologisk har eksperimentet kun givet meget få udfordringer fra starten, fortæller han og henviser til at rødspætterne således potentialet kan blive til en helt ny opdræts-art i Norge. Data-grundlaget er endnu ikke helt på plads og klart, men væksten kan sammenlignes med opdræt af kveite i de første 10 til 12 måneder. I yngelstadiet ser det ud som om, at rødspætterne vokser hurtigst.
»Vi har formået at opdrætte rødspætte uden sygdomme, ingen dødelighed og med minimale deformationer. Så fisk, der overlever og vokser så godt som i dette forsøg, har en rigtig god fiskevelfærd,« forklarer Mangor-Jensen videre.
Rødspætten er en lokal art, der er tilpasset vores forhold, og som er en meget populær og vigtig spisefisk i hele Nordeuropa.
Skal vokse sig store og fede
Nu er spørgsmålet, om disse fladfisk vokser hurtigt nok til at blive en kommerciel størrelse på omkring et kilo, før de er tre år gamle.
»I naturen fiskes der intensivt på denne art, og den er derfor forholdsvis lille når den landes. Vildfanget rødspætter har en maksimal vægt på fire til fem kilo, men de fanges normalt når de er omkring et halvt kilo store,« forklarer Mangor-Jensen og tilføjer, »Så i fremtiden skal vi have lidt mere vægt på sidebenene af fisken, så rødspættefileterne kan blive op til to til tre centimeter tykke.
Når rødspætter vokser, vil forskere også kortlægge rødspættens arvemasse, for at finde ud af hvad der bestemme kønnet på fisken.