I statsminister Erna Solbergs åbningstale på Nor-Fishing kiggede hun fremad og henviste til de krævende tider samt de store klimaforandringer, som ikke kun Norge står overfor.
Omgivelserne og hele setuppet omkring Nor-Fishing’s digitale Fiskerimesse der åbnede tirsdag den 18. august 2020, har gjort fejringen af messens 60 års fødselsdag, til en noget anderledes begivenhed.
Messen har i forbindelse med Corona-pandemien istedet oprettet en digital webplatform, hvor besøgende kan gå ind og følge indlæg og besøge udstillere, som ellers skulle have været til stede i Trondheim i disse dage.
Over 1100 deltagere var inde digitalt og hørte statsministerens Erna Solberg’s tale.
I sin åbningstale kom Erna Solberg ind på den krævende situation, verden står overfor med Covid-19-pandemien og de enorme udfordringer i forhold til klimaændringer og forurening, og ikke mindst til det arbejde, der udføres i FN’s regi for at imødegå alle disse udfordringer.
Den norske statsminister oprettede tilbage i 2018 et maritim panel bestående af blandt andet 14 statsoverhoveder fra Japan, Indonesien og Canada. Baseret på råd fra en ekspertgruppe vil panelet ved udgangen af dette år fremsætte forslag om, hvorledes en bæredygtig hav-økonomi kan styrkes fremadrettet.
Klimaændringer er den største udfordring, verden står overfor i dag og arbejdet i FN, som Erna Solberg har sat i gang, har i år fokus på bæredygtighedsmål og at reducere forureningen samt styrke gennemførelsen af havretten.
FNs hav-konference, der første gang blev afholdt i 2017, skulle ellers have været afholdt i år i Lissabon, Portugal. Denne konference er istedet udsat til næste år, hvor FN’s indlæg imødeses med store forventninger.