Norske Kverva Industrier AS, der er ejet af den norske milliardær Gustav Witzøw, køber 45 procent af tyske F.W. Lübbert GmbH & Co. i Bremerhaven og i en pressemeddelelse siger den tyske koncern, »med Kverva ved vores side har vi adgang til ressourcer til stadig stigende vækst. Vi er begejstrede for at kunne arbejde med én af branchens vigtigste og største aktører.«
Det norske investeringsselskab Kverva, hvis særlige fokus er på de marine fødevare, ejer i forvejen en række selskaber indenfor fiskeribranchen, såsom B. SalMar ASA, Pelagia AS og Insula AS. I Insula selskabet, ligger flere større danske fiskeselskaber, som Amanda Seafood, Glyngøre og Bornholms Fisk.
Partnerskabet kommer ikke overraskende, for forholdet mellem de forskellige Kverva-virksomheder og Lübbert har eksisteret i en lang årrække. Partnerskabet vil fremadrettet styrke disse forbindelser og samtidig opretholde uafhængigheden af forretningsforbindelserne mellem de enkelte virksomheder og Lübbert. Desuden vil det styrke Lübberts position på det strategiske vigtige tyske marked og danne grundlag for yderligere vækst.
Det norske investeringsselskab Kverva med base i Trondheim, har i den marine fødevarebranche omkring 5.000 ansatte og en omsætning på omkring 20 milliarder NOK (ca. 2,0 milliarder euro) i sine portefølje-selskaber.