Det bliver det norske værft Vard i Aukra, der skal bygge den kombineret Autoline- og Snurrevodsfartøj »Remøybuen«. Fartøjet forventes leveret i fjerde kvartal 2019.
Fartøjet er special-udviklet til rederiet Remøybuen i Fosnavåg og bliver 28 meter langt, med en samlet pris på 60 millioner Nkr.
I en kommentar til Nett.no fra rederiet, siger Hans Remøy, der sammen med partnerne Dag Remøy, Vegard Kvalsvik og Helge Kvalsvik danner ejerkredsen bag Remøybuen«, satser man på at fiske for omkring 20 millioner om året, så retabiliteten og økonomien i projektet ser fornuftigt ud. Remøy regner ligeledes med at det nye fartøj kan tage 60 tons fisk hjem ad gangen. Ligeledes henviser han til en række nye tiltag ombord, hvor specielt valget af elektriske wincher og tromler er noget som Kystfiskerflåden i Norge ikke tidligere har set. Det er ifølge Remøy en helt ny type »miljø-båd« der bliver leveret.
Fartøjet er udviklet og tegnet af Fosnavåg-selskabet West Maritim og vil satse på fangst af fersk fisk, som transporteres isafkølet i tanke.