Skagen værftet har igen skrevet kontrakt på bygning af et fiskefartøj til Norge.
Det er rederiet Leinebjørn AS, med brødrene Andreas og Kurt Leine, der har bestilt det nye fartøj til kombineret not og trawl fiskeri. Kontraktsummen er på omkring 160 mio. norske kroner, skriver smp.no. Rederiet Leinebjørn AS ejer i dag den 64 meter lange Leinebjørn, der også er udrustet til fiskeri med trawl og not. Siden 1901 har der eksisteret et Leinebjørn-fartøj i Leine-familien.
Det er rederiet Leinebjørn AS, med brødrene Andreas og Kurt Leine i spidsen, der har bestilt det nye fartøj til kombineret not og trawl fiskeri. Kontraktsummen er på omkring 160 mio. norske kroner, skriver smp.no. Rederiet Leinebjørn AS ejer i dag den 64 meter lange Leinebjørn fra 2001, der også er udrustet til fiskeri med trawl og not. Siden 1901 har der eksisteret et Leinebjørn-fartøj i Leine-familien.
Foruden den nye Leinebjørn, har Karstensens Skibsværft yderligere to fiskefartøjer i ordre til Norge. Det er trawleren Gollenes og den 80 meter lange kombineret not og trawler Christine E, der skal leveres i 2011. Den samlede kontraktsum for de tre Norske fartøjer er på omkring 400 mio. norske kroner.
Det nye fartøj bliver 67,5 meter lang, 13,5 meter bred og får en sidehøjde til shelterdæk på 8, 80 meter. Den bliver bygget i Danmark i stedet for Norge, da Karstensens Skibsværft A/S kunne tilbyde en bedre pris, siger en af ejerne Kurt Åge Leine til Sunnmørsposten. Fartøjet forventes afleveret til d. 17. maj festlighederne i 2012.
Karstensen Skibsværft A/S skriver i en meddelelse at de glæder sig over den nye ordre, som understreger værftets position indenfor bygning af større fiskefartøjer.
Info om kommende Leinebjørn:
– Hovedmotor: Caterpillar C280-12 på 3000 kW.
– Hjælpemotorer: Caterpillar
– Gear og propelleranlæg (ø4000 mm) fra Scana Volda
– Winch- og kranudrustning skal leveres af Karmøy Winch.
– 2 x 945 kW RSW-køleanlæg samt vakuum losseanlæg skal leveres af MMC