Det er værdien af den totale norske fangst af fisk og skaldyr, der således slog ny rekord 2014 og steg med 1,5 milliarder i forhold til 2013.
Opgjort i tons fiskede de norske fartøjer i alt 2,3 millioner tons fisk og skaldyr i 2014, hvilket er noget mere end året før. For at anskueliggøre størrelsen på fangsten for 2014, har det norske webmagasin Kystmagasinet regnet ud, at hvis samtlige nordmænd (og dem er der 5,1 millioner af) hver skulle spise den fangede mængde fisk, ville dette blive til imponerende 450 kilo pr. mand. Så galt er det dog ikke gået, da Norge eksporterer langt de fleste af fiskene og skaldyrene.
Et resultat båret frem af 11.300 aktive par hænder i fiskeriet
Bag dette fantastiske resultat, står 11.300 fiskere i Norge, fordelt på omkring 6.000 fartøjer. Fartøjer som har fisket efter rundfisk og lignende arter som torsk, sej og kuller m.m. og pelagiske fisk som sild, makrel og blåhvilling samt skaldyr og diverse fladfisk. Norge indtager derefter pladsen, som verdens 11. største fiskerination i 2012.
Øget priser på fisk
Noget af forklaringen på væksten og det positive resultat af fiskeriet, skyldes sikkert også den kendsgerning, at flere at fiskearterne, er steget med godt og vel 1 milliard kroner fra 2013 til 2014. Hvorledes dette får indflydelse på fartøjernes regnskabsresultat, kan først ses senere i år, når regnskaberne er gjort op.
Landingerne af de pelagiske arter blev også sat i vejret
Fangsterne af de pelagiske fisk blev med arterne makrel, blåhvilling og tobis øget væsentligt, hvorimod priserne er gået lidt den anden vej, så slutresultatet meget minder om resultatet for 2013, som i forhold til rekordåret for pelagiske fisk 2011, er gået lidt ned i både 2012 og 2013. Hvor stor en nedgang, får vi først at vide lidt længere hen på året.