»Det er ikke mindre end et gennembrud for Rapp Marine og for firmaets elektriske dæksmaskiner,« siger Morten Stenkjær salgschef for Rapp Marine Group, i en kommentar til den netop indgåede aftale om leveringen af to helt komplette elektriske dæksmaskinerier til henholdsvis »Clipperton« og »Lingbank«.
Begge fartøjer bliver bygget på Karstensens Skibsværft
Med ordrerne har Karstensens Skibsværft afgørende manifesteret sig som det absolutte førende værft, når der skal bygges pelagiske trawlere / Notfartøjer i Nordeuropa.
Industriel trawling
Industriel trawling er et omkostningsfølsomt og meget udfordrende foretagne, der stiller ekstremt høje krav til både skibet og dets centrale udstyr. Robusthed, pålidelighed og omkostningseffektivitet er vigtige succeskriterier i dette fiskeri. »Jeg glæder mig derfor over, at både B-C Pelagic og FiskeriApS har konkluderet og fundet, at med vores elektriske systemer og fornuftige tilbud, repræsenterer de fremtidens løsning på dæksudrustning« slutter en meget tilfreds Morten Stenkjær.
Fremtidens teknologi
Partreder på Lingbank, Jens Schneider Rasmussen bekræfter ligeledes, at de er glade og tilfredse med at norske Rapp Marine blev valgt som leverandør af de elektriske dækmaskiner til den nye »Lingbank«. Rasmussen siger videre, at deres fokus har været på pålidelighed, effektivitet og driftomkostninger, som de er overbeviste om den norske producent vil levere, gennem firmaets bredde erfaring og meget høje kvalitet i deres produktprogram. Først overvejede vi end ikke elektrisk drevne maskiner, men vi blev efterhånden hurtigt overbeviste om, at slutte os til fremtidens teknologi. Hvilket også vil understrege og bekræfte vores bevidsthed og hensyn til miljøet.
»Vi vil med aftalen, få et stærkt og helt igennem afprøvet og solidt testet sortiment af dækmaskiner, som opfylder morgendagens standarder og krav,« kommer det overbevisende fra Rasmussen.
Øget fokus på pålidelighed, sikkerhed og arbejdsmiljø
Marcus Backman fra B-C Pelagic er også yderst tilfreds med valget af elektriske drev fra norske Rapp Marine på deres nybygning »Clipperton«. For os er, pålidelighed, besætningens sikkerhed med et fornuftigt arbejdsmiljø vigtige og helt centrale for vores beslutning, der også tæller vigtigheden af et reduceret brændstofforbrug.
»Med Rapp Marine elektrisk spil løsninger, vil vi i højere grad være i stand til at fiske effektivt og holde driftsomkostningerne nede på et fornuftigt niveau«, siger en meget glad og yderst tilfreds Backman.
Stærk markedsposition
Det er da også en meget glad og tilfreds Stenkjær fra Rapp Marine, der udtrykker taknemmelighed over, at være den foretrukne leverandør af elektriske drevne dæksmaskiner for de to nybygninger. En ordre og kontrakt der igen bekræfter selskabets stærke og førende position som leverandør af udstyr til fiskerflåden. Og denne gang til en helt nu kundegruppe, slutter en meget glad Stenkjær. Begge skibe er planlagt til levering i henholdsvis 2018 og 2019.
»De to kontrakter udgør et betydeligt gennembrud både for os som virksomhed såvel som for vores elektriske maskinsystemer til disse typer af fiskerfartøjer, fortæller Stenkjær og afslutter med, »De elektrisk spil fra Rapp Marine er gennemtestet og afprøvet hydrauliske løsninger, der baserer sig på virksomhedens omfattende erfaring og knowhow, opbygget gennem flere årtier, ved leverencer til den internationale fiskerflåde«.
Du kan læse mere om udrustningen af både »Clipperton« og »Lingbank« her.