Fiskeri- og havbruksnæringens forskningsfinansiering (FHF) og Fiskeridirektoratet investerer lige nu i et projekt, som kan bidrage til bedre individuel kontrol med den norske akvakultur-branche.
Det fremgår af en rapport fremsendt til det norske Fiskeridirektoratet onsdag. »Nøjagtig optælling af fisk er en vigtig og nødvendig faktor for både effektivitet i produktionen og overholdelse af reglerne,« skriver det norske direktoratet og påpeger, at både administrationen og branchen ønsker bedre kontrol over antallet af laks i havbrugene.
De mener, at der er behov for markant øget præcision og nøjagtighed i teknologien omkring nutidens tællesystemer og rutiner. At opnå en acceptabel nøjagtighed for antallet af fisk i produktionsanlæggene vil være et vigtigt bidrag til, at akvakultur-industrien bliver rentabel og bæredygtig fremadrettet, påpeger direktoratet i sin rapport.
Nedenfor er kriterierne for dem, der ønsker at ansøge om finansieringen:
- Projektet, der tildeles finansiering, vil have som hovedmål at undersøge potentialet for nøjagtig kontrol af antallet af laks i opdræt.
- Projektet vil dokumentere nøjagtigheden med de nuværende tilgængelige metoder til at kontrollere antallet af laks under realistiske arbejdsforhold.
- Graden af indvirkning af vigtige fejlkilder ved tælle-nøjagtigheden skal kortlægges, både under kontrollerede forhold og gennem normale arbejdsoperationer.
- Potentialet for øget nøjagtighed i nye teknologier sammenlignet med den bedste anvendelse af nuværende teknologier vil blive vurderet.