Det blev Nils Gunnar Kvamstø (57) der er udpeget af den norske Konge, til at varetage stillingen som kommende direktør for Havforskningsinstituttet for en periode på seks år. Perioden kan efter det oplyste forlænges med yderligere én periode.
Det skriver den norske Regering i en pressemeddelelse
»Havforskningsinstituttet er en vigtig bidragyder i arbejdet med at sikre en god og fremadrettet forvaltning af vores have og kystområder. Med Nils Gunnar Kvamstø får vi en direktør for havforskning, der vil bidrage til den videre udvikling af instituttet,« siger den norske fiskeriminister Odd Emil Ingebrigtsen.
Den nuværende direktør for Havforskningsinstituttet Sissel Rogne sagde ved udnævnelsen blandt andet, »Mine gratulationer går til Nils Gunnar Kvamstø, og jeg ønsker ham held og lykke som havforskningsdirektør. Der har vært en reel konkurrence om stillingen, som Nils Gunnar vandt. Jeg er selvfølgelig skuffet over at det ikke blev mig, men det glædelige er, at det er Nils Gunnar som overtager. Vi har haft en god dialog undervejs i forløbet, og jeg ser frem til at arbejde sammen med Nils Gunnar.«
Nils Gunnar Kvamstø er 57 år og kommer fra stillingen som marin dekan ved Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet ved Universitetet i Bergen. Kvamstø er uddannet kandidat. og Dr. scient. fra Universitetet i Bergen, Institut for Geofysik. Han er i øjeblikket professor og marinedekan, hvor han faciliterer og initierer tværfaglig havforskning og udvikler samarbejde inden for forskning, formidling og uddannelse med det marine aktørlandskab både regionalt og nationalt. I perioden fra 2001 til 2019 var Kvamstø institutleder ved Institut for Geofysik ved Universitetet i Bergen.
Den afgående direktør for Havforskningsinstituttet Sissel Rogne tiltrådte tilbage i januar 2016. Det norske Havforsknings-institut er Europas næststørste havforskningsinstitut. Tidligere har sissel Rogne været direktør i det norske Bioteknologiråd, hvor hun har arbejdet i ti år, indenfor medicinsk forskning og ti år indenfor agro- og akvakulturforskning. Rogne blev professor i bioteknologi i 1992. Hun er uddannet cellebiolog med doktorgrad i molekylærgenetik. Hun har bred erfaring fra styrelser og råd indenfor forskning og udvikling, både nationalt og internationalt.