Tirsdag formiddag er der landet så god en kvalitets sild, at den kan bruges til matjesproduktion.
”Vi ser at kvaliteten bliver bedre og bedre,” siger salgsleder Kenneth Garvik fra Norges Sildesalgslag, der også glæder sig over at prisen ser ud til at stige.
Det ser da også lovende ud for fiskeriet de næste par dage, nu da startskuddet endeligt er lydt for matjes silden, der har været noget forsinket i forhold til tidligere år. Prisen viser positive tendenser med priser der har passeret 6,50 kroner pr. kg.
”Så nu håber vi bare på at de uger vi har mistet her i starten, gerne skulle lægges til i den anden ende, så vi kan få en rigtig god matjes silde sæson,” slutter Kenneth Garvik.