Administrerende direktør Niels Wichmann, Danmarks Fiskeriforening og Danske Fiskeres PO, fylder 60 år den 2. december. Fødselsdagen markeres torsdag den 24. november fra kl. 14.30 med reception på Glyptoteket i København.
Niels Wichmann blev i 1991 ansat som direktør i Danmarks Havfiskeriforening, og siden 1994 har han været direktør for Danmarks Fiskeriforening. I 2006 overtog han også direktørposten i Danske Fiskeres Producentorganisation.
Han har også haft en række europæiske og internationale tillidshverv i fiskerisektoren, og siden 2010 har han blandt andet været formand for det regionale råd Nordsø-RAC.