I situationer, når der diskuteres forestående lovændringer og især konsekvensen af disse, skal tingene nogen gange sættes på hovedet og anskues fra flere vinkler, inden den endelige afgørelse eller forslag stilles. Netop denne anskuelse og øvelse slipper direktøren for Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) Esben Sverdrup-Jensen meget fint fra i et debatindlæg i Altinget.dk under overskriften »Forhastet lovændring bremser generationsskifte i fiskeriet.«
Her beskrives netop én sådan sag, som i disse dage og uger hastebehandles i Folketinget. Med en lovændring der, det ædle formål til trods, sætter en stopklods i, for en meget stor gruppe af Danmarks allerdygtigste fiskere i, at hjælpe næste og yngre generation i fiskeriet på vej.
Direktøren for DPPO peger her på forskellene i lovene for fiskerne, sammenlignet med det øvrige Danmarks lovregler. Esben Sverdrup-Jensen påpeger forskellen, når han i Altinget.dk stiller sprøgsmålet; »Forestil dig, at du ikke må hjælpe din søn eller datter i gang med egen virksomhed, fordi du selv er erhvervsdrivende eller forestil dig, at du vil investere i et lokalt grønt initiativ, for eksempel en vindmølle, men det kan du ikke, fordi der er andre lokale erhvervsdrivende med i projektet.
Ikke desto mindre, er netop disse forhold, et kommende realistisk scenarie for danske fiskere, når Folketinget, med hovedet under armen, haster denne ændring igennem, for at stækkes dét som et flertal af Folketingets partier kalder »Storfiskernes / Kvotekongernes« indflydelse.
Det sker når L 112 »Forslag til lov om ændring af fiskeriloven« (læs indsatsen mod kvotekoncentration i dansk fiskeri) der kort fortalt hindre fiskere, der ejer mere end 1 procent af de samlede kvoter for arter som sild, brisling og tobis og en virksomhedsomsætning på cirka 15 millioner kroner, at hjælpe unge i gang i fiskeriet eller deltage i projekter eller virksomheder, hvor andre fiskere er involveret. Ethvert økonomisk mellemværende med en anden fisker vil i henhold til lovforslaget tælle med i fiskerens kvoteregnskab og dermed være ulovligt eller tvinge den pågældende fisker til at skulle afhænde kvote og fiskerimuligheder.
Hastværk er og bliver lastværk
Man kan være nok så enige i ambitionen om at sikre mulighederne for, at næste generation kan tage over i dansk fiskeri. Men med det forslag der ligger til vedtagelse, virker lovforslaget totalt og også direkte selvmodsigende, da det netop bryder med disse intentioner. Et lovforslag der på mere end en måde bærer præg af den forhastede proces under hvilken forslaget ønskes gennemført. Lovsjusk der ifølge landets førende ekspert, vurderer det som både ulovligt samt administrativt umuligt.
Dette fremført i et responsum fra oktober, af professor dr. jur. Erik Werlauff Aalborg Universitet, der blandt andet skriver, »den foreslåede ændring af fiskeriloven er dermed retsstridig (»ulovlig«). Det foreliggende lovudkast bør derfor ikke fremsættes som lovforslag i den foreliggende skikkelse.«
Tydeligere kan det næsten ikke siges, konkluderer Esben Sverdrup-Jensen og maner samtidig til forsigtighed og istedet tage et skridt tilbage i processen, så lovgivningsprocessen ikke helt skrider af sporet. Det ville klæde Christiansborg meget, at de besinder sig og istedet begynder at lytte til landets førende jurister og ikke glemmer hvad det hele drejer sig om, nemlig næste generation af unge fiskere.
Du kan læse hele Esben Sverdrup-Jensens indlæg i Altinget.dk her
Kilde: Altinget.dk FiskerForum.dk