Det kunne være en skønlitterær titel på en spændende bog, men omvendt kunne det også være en overskrift på et mysterium og en gåde, der har pirret forskernes nysgerrighed i mange hundrede år.
Det sidste er netop tilfældet, mysteriet der nu har fået danske forskere til at begive sig ud på 60 dage lang sørejse til Sargassohavet for udelukkende at beskæftige sig med den gådefulde fisk ålens, mysterium og måske finde åleæg eller endnu bedre en gydemoden ål i havet ud for Florida.
Kursen blev sat en fredag eftermiddag i februar, hvor Danmarks største havforskningsskib, Dana, sejlede fra Hirtshals mod Sargassohavet ud for Floridas kyst. Her skal forskere og eksperter, fra en række danske og udenlandske universiteter undersøge, hvilken rolle klimabetingede ændringer i ålens gydeområder spiller for ålens voldsomme tilbagegang i Europa.
De mere end 20 forskningsprojekter på ekspeditionen skal tilsammen udfylde hullerne i vores viden om den værdifulde og kritisk truede åls forplantning og start på livet.
Følg Åle-ekspeditionen på facebook siden ”Dansk Åleekspedition 2014”
28. februar 2014: Afgang fra Hirtshals
14. marts: Ankomst til Bermuda, hvor den danske forskerbesætning går om bord.
15. marts til 6. april: Første feltperiode fra Bermuda til Bermuda. Godt halvdelen af denne feltperiode foregår i Bermudatrekanten.
7. april til 22. april: Anden feltperiode fra Bermuda til Azorerne
23. april til 5. maj: Tredje feltperiode hvor Dana returnere til Hirtshals. Under sejladsen tilbage til Europa bliver der hele vejen taget prøver og fisket efter åleyngel for at følge vandringen tilbage til Europa.
Dansk Åleekspedition 2014 finansieres af Dansk Center for Havforskning og Carlsbergfondet.
Data om Havundersøgelsesskibet Dana. Dana er 80 meter langt og stikker 5,7 meter, og er Danmarks største havundersøgelsesskib.Bygget 1980 på Dannebrog Værft i Århus specielt til havundersøgelser, og har om bord fem tør- og vådlaboratorier udstyret med et bredt spektrum af videnskabelige instrumenter. Mulighed for trawlfiskeri, vandprøvetagning og bundprøvetagning. Der er plads til 38 personer på skibet, heraf en besætning på op til 15 mand.