Nu bliver det fra mandag den 11. november 2024 muligt for dig som erhvervsfisker at tilgå et samlet overblik over dine informationer og indberetninger på den nye selvbetjeningsløsning »Mit Fiskeri«.
Mit Fiskeri kan tilgås fra fiskeriportalen fra d. 11.11.24 og alle vejledninger kan findes her og vil være tilgængelige også d. 11.11.24.
Vejledninger til »Mit Fiskeri« (tilgængelige fra den 11. november 2024)
En ny selvbetjeningsportal åbner
Om kort tid bliver den nye selvbetjeningsløsning Mit Fiskeri tilgængelig på Fiskeriportalen. Her får du som erhvervsfisker et udvalg af relevant fiskeridata. Du kan derudover (se længere nede) sende ansøgninger som f.eks. rationstilladelse og tilladelse til at fiske i britisk farvand og ændringer til dine informationer om fartøjer til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
Du logger ind i Mit Fiskeri med MitID. Her får du som erhvervsfisker:
- Et samlet overblik over alle dine direkte og indirekte ejede fartøjer og deres oplysninger.
- Et samlet overblik over alle dine fartøjers landinger, afregninger, tilladelser og årsmængder.
- Mulighed for at ansøge om nye samt afmelde tilladelser på fartøjer.
- Mulighed for at se og vedligeholde oplysninger om dig selv, dine selskaber, partrederier og fartøjer.
- Mulighed for at administrere og anvende fuldmagtsrettigheder.
- Mulighed for at blive notificeret om forskellige hændelser.
- Mulighed for at ansøge om tilladelse til at fiske i britisk farvand eller at administrere fuldmagter. Du kan anvende Mit Fiskeri, hvor du finder EU-blanketten ”Tilladelse til fiskeri i britisk zone” samt fuldmagtsmodulet til oprettelse, opdatering og inaktivering af fuldmagter.
Brugervenlig selvbetjeningsløsning for dig som erhvervsfisker
Med Mit Fiskeri er ønsket at give dig som erhvervsfisker en brugervenlig løsning til at skabe et samlet overblik over alle dine fiskerioplysninger og ansøgninger.
Mit Fiskeri hjælper dig med at udfylde ansøgninger ved automatisk at udfylde kendte informationer fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsens registre om f.eks. fartøjer og selskaber, så du kun behøver at udfylde få felter selv.
Nogle af funktionerne i Mit Fiskeri inkluderer en kladdefunktion, som automatisk gemmer igangværende ansøgninger, så du kan stoppe og genoptage en ansøgning. Vi introducerer desuden det automatiske notifikationsmodul, som på forsiden informerer dig om dine kladder samt udløb og annullering af fuldmagter, så du ikke selv skal holde øje med disse informationer.
Dette er blot nogle af funktionerne, som vi glæder os til at introducere for dig for at lette dit administrative arbejde som erhvervsfisker.
Ansøgninger i første version af Mit Fiskeri
Med første version er 28 ansøgninger tilgængelige, som skal gøre det nemmere for dig som erhvervsfisker at ansøge om ændringer til dine fartøjer, selskaber og fuldmagter samt ansøge om nye tilladelser. I første version er løsningen derfor designet til nedenstående:
- Erhvervsfiskere
- Fuldmagtshavere til erhvervsfiskere eller fartøjsejere
- Fartøjsejere
- Puljer
Nedenstående er med i 1. version af Mit Fiskeri:
- Registrering fartøjsfører på fartøj
- Afmelding af fartøjsfører på fartøj
- Ændring af eksisterende stamoplysninger
- Ansøgning om erhvervsfiskerstatus
- Ansøgning om industrifiskeri i alle farvande
- Ansøgning om rationstilladelser
- Afmelding af tilladelse
- Opdatering af redskaber
- Tildeling af fuldmagt til anden bruger
- Anmodning om fuldmagt fra anden bruger
- Inaktivering af fuldmagt
- Tilladelse til fiskeri i britisk zone
- Udlejning af fartøj
- Ændring af fartøjsoplysninger
- Ejerskifte af fartøj
- Ophør af fartøj
- Opdatering af partrederi oplysninger
- Opdatering af selskabsoplysninger
- Registrering af partrederi
- Registrering af erhvervsfiskerselskab
- Tværgående fuldmagt
- Opdatering af fuldmagt
- Indmelding af fartøj i pulje
- Opdatering af ejerbog
- Opdatering af sameje
- Opdatering af tværgående fuldmagt
- Registrering af sameje
- Udmelding af fartøj fra pulje
Vejledninger og yderligere oplysninger
Mit Fiskeri kan tilgås på Landbrugs og Fiskeristyrelsens -hjemmeside mitfiskeri.fiskeristyrelsen.dk. Her er ligeledes udførlige vejledninger til, hvordan man logger på, og hvordan de forskellige blanketter udfyldes.
Vi forventer løbende at sende information ud om Mit Fiskeri. Du kan følge med her på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside, hvor du kan finde mere information om de nye muligheder på Mit Fiskeri.
Hvis der er behov for yderligere information, er det muligt at kontakte Linda Friis Thomsen på lintho@fiskeristyrelsen.dk
Opleves der udfordringer med at tilgå Mit Fiskeri kan FMC kontaktes på telefon 45 7218 5609