Kritikken er haglet ned over projektet Lynetteholmen i den sidste tid og der er blevet sat store spørgsmålstegn ved dets miljømæssige bæredygtighed. En mangel på miljømæssig bæredygtighed får ikke kun store økonomiske konsekvenser for kystfiskerne, men også biologiske konsekvenser for fiskene i Øresund.
De fleste mener ikke at havet skal benyttes som skraldespand for miljøoprensninger eller byggeprojekter. Og da slet ikke når det drejer sig om byggeprojekter, der kræver at sand til byggeriet samtidig skal hentes andre steder og direkte fra havbunden. Det ender således med en dobbelt loser/taber-sag for havmiljøet, hvor der både dumpes forurenet sand og mudder i Øresund og samtidig destrueres vigtige bundhabitater, når sand andre steder fra skal indvindes til selve byggeriet.
Dumpning der kan skade de store ålegræs-enge, som er et habitat, der både er vigtige som opvækstområde for fiskeyngel, men også som klimaløsning, idet ålegræs optager og lagre store mængder Co2.
Kravet fra mange fiskere, var da også at man burde gentænke projektet på ny og dennegang også ordentligt.
Det er et faktum, at der i forbindelse med, at der skal opføres den kunstige halvø, Lynetteholmen i København, skal der flyttes cirka 2,5 millioner tons slam fra havbunden i området omkring Lynetteholmens fremtidige placering.
Det giver både bekymring i Sverige og de omkringliggende kommuner samt ikke mindst hos de lokale fiskerne. Trods forsikringer om at det ikke vil føre til miljøskader, har manøvren alligevel vakt stor bekymring.
Det fik Transportminister Trine Bramsen (S) til at skifte kurs og bede om opbakning fra partierne bag Lynetteholmen-projektet til at se på en plan B, for at skaffe sig af med de over to millioner af tons slam. Efterfølgende har Trine Bramsen (S) så skiftet spor igen og ønsker nu helt at stoppe dumpningen af slam, men ønsker nu en alternativ løsning på slamproblemet. Hvad gør man så.. Det kommer til at koste, vurderer en ekspert på området.
Samtidig forsvarer konsulentfirmaet bag miljøkonsekvensrapporten for Lynetteholmen, Rambøll sig
DR Nyhederne har tirsdag den 26. april bragt en historie med overskriften »Miljøvurdering af Lynetteholm bygger på 40 år gammel forskningsartikel«, som giver det, ifølge transport-ministeriet og konsulentfirmaet Rambøll, det fejlagtige indtryk, at miljøkonsekvensvurderingen for Lynetteholm-projektet bygger på en 40 år gammel amerikansk forskningsartikel.
De skriver blandt andet, »DR bygger primært deres artikel på et enkeltstående citat, som fremgår på side 59 i den supplerende miljøkonsekvensrapport.« Og Rambøll supplerer med, at det amerikanske studie kunne være udeladt uden konsekvenser for Miljøvurderingens konklusioner.
Til det siger afdelingsleder for miljøvurdering hos Rambøll, projektdirektør Stine Gro jensen, »Påstanden om, at miljøkonsekvensvurderingen af Lynetteholmen alene baserer sig på en amerikansk forskningsartikel fra 1981, og at artiklen er en bærende del i den samlede vurdering af, hvad klapningen vil betyde for havmiljøet i det sydlige Øresund, er helt forkert.«
Hun siger videre, »Vi har inkluderet den amerikanske artikel, fordi den er en af de få videnskabelige artikler om frigørelse af næringsstoffer ved klapning, der findes. Men studiet kunne i princippet være udeladt fra vores vurdering, uden at det havde påvirket vores konklusion om, at klapningen i det sydlige Øresund ikke medfører væsentlige negative konsekvenser for havmiljøet. Der er enormt strenge krav til en miljøkonsekvens-vurderingsrapport, og derfor ligger der en lang række tekniske baggrunds-rapporter til grund for den samlede vurdering,« siger Stine Gro Jensen
Trafikstyrelsen, har fået overdraget myndighedsansvar fra Miljøstyrelsen og Københavns Kommune ifm. Lynetteholm-projektet, og varetager opgaven som koordinerende myndighed. Trafikstyrelsen har derfor det processuelle ansvar for behandling af miljøkonsekvensrapporten og trækker på de relevante faglige kompetencer i Miljøstyrelsen, Kystdirektoratet, Vejdirektoratet m.fl.
Bygherren, By & Havn, har fået udarbejdet miljø-konsekvensrapporten, som beskriver miljøpåvirkningerne fra etablering af Lynetteholm. Det drejer sig om et omfattende materiale, som består af Miljøkonsekvensrapporten for Lynetteholm af 24. november 2020 med tilhørende bilag, Tillæg til miljøkonsekvensrapport – uddybning af sejlrende og klapning af havbundsmateriale af 21. december 2020 med tilhørende bilags-rapport, Tillæg til miljøkonsekvensrapport vedr. vandplaner, Danmarks Havstrategi og uddybning af sejlrender af 31. marts 2021 samt den sammenfattende redegørelse med besvarelse af indkomne høringssvar.
Miljøkonsekvensrapporten fra marts 2021, der er på ca. 200 sider, er udarbejdet af Rambøll med bidrag fra DHI, og har adskillelige andre referencer ud over den nævnte amerikanske reference, bl.a. forskning ved DTU Aqua, Miljøministeriets vandplaner, Basisanalyse for vandområdeplaner samt andre forskningsrapporter. I alt indeholder miljørapportens referenceafsnit ca. 100 forskellige referencer (kilder), hvoraf nogle er interne arbejdsnotater, samt notater fra Miljøstyrelsen og andre myndigheder, mens andre er analyser og forskningsartikler fra ind- og udland.
Konklusion på miljøvurderingerne
Trafikstyrelsen henviser til selve konklusionen, som findes på side 3 i det omtalte materiale: »Miljømålet for vandområde Køge Bugt og de omkringliggende vandområder er god økologisk og kemisk tilstand.«
Det vurderes, at klapningen kun vil resultere i en ubetydelig påvirkning af vandområderne, og ikke vil medføre en forringelse af overfladevandområdernes tilstand, og ikke vil hindre for opfyldelsen og bevarelsen af målet om god økologisk og kemisk tilstand.