I slutningen af juli måned havde Greenpeace-skibet »Beluga II« forbrudt sig mod loven og kastet store granitblokke udover et stort område ud fra den tyske halvø Jasmund i Østersøen. Denne gang er granitstenen smidt nogle sømil Nordvest for den tyske Ø Femern, for at forhindre trawlfiskeri.
For nogle uger siden gik det ud over farvandet omkring Adler Grund og Rønne Banke, der blev ramt af tonstunge granitsten, der skule forhindre et trawlfiskeri, som Greenpeace påstod fandt sted i området.
Det er nu blevet for meget for myndighederne i den tyske delstat Schleswig-Holstein, der ikke vil se gennem fingre med, at Greenpeace-aktivister således tager loven i egen hånd, og groft generer skibstrafikken og et lovligt udført fiskeri i området.
Myndighederne har efter det oplyste krævet 50.000 Euro, for at »Beluga II« overhovedet har kunnet få lov at forlade Mecklenburg Vorpomern, efter man fra miljøorganisationens side, har smidt sten på over et tons, fra skibet »Beluga II«, i en misforstået aktion, der skulle beskytte havområdet og nu istedet er endt med at genere og true skibstrafikken og hindre den fri passage.
Schleswig-Holstein FDP-parlamentsmedlem Dennys Bornhöft tordner også mod denne klare overtrædelse af loven tirsdag af Greenpeace, »den maritime trafik er truet af sådanne handlinger, og selvom naturbeskyttelse ligger højt på dagsordnen, så retfærdiggør denne egenrådige aktion fra Greenpeace’s side ikke til ulovligheder og overtrædelser af loven. Vi skal ikke som hverken politikere elle fiskere finde os i denne form for afpresning.«
Det utilstedelige og helt usmagelige i Greenpeace’s handlingen er, at man også med denne sidste aktion, rammer en branche som skibsfarten og et erhverv som fiskeriet, der pga. Corona-krisen i forvejen ligger ned. Så ulovligheder som Greenpeace netop har udført i Østersøen, kan vist kun betegnes som en virkelig dårlig PR-gag og tjener absolut ikke en miljøorganisation til ros.
Efter de tyske myndigheders resolutte aktion mod Greenpeace ulovligheder, ser det ud til, at »Beluga II« nu søger mod dansk farvand, nærmere bestemt med en AIS destination Horsens. Man kan kun håbe på, at de danske myndigheder, finder samme konsekvente handlemåde frem, hvis ikke Greenpeace inden da er kommet til fornuft og fremover vil agerer på samme demokratiske måde, som er kendetegnende for et sundt demokrati med en fri og uafhængig debat.