Straksregulering nr. 14 2024 – Midlertidig lukning af et område i Skagerrak på baggrund af prøve nr. RTCDNK2410
I perioden fra og med torsdag den 21. marts 2024 til og med onsdag den 10. april 2024 er det forbudt at fiske inden for et område i den danske del af Skagerrak, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet:
Område prøve nr. RTCDNK2410
- 57° 50,4 N 009° 08,5 Ø
- 57° 56,8 N 009° 29,2 Ø
- 57° 53,3 N 009° 33,2 Ø
- 57° 47,2 N 009° 12,8 Ø
Uanset forbuddet, er det fortsat tilladt at fiske i det midlertidigt lukkede område med følgende redskaber:
- flydetrawl, snurpenot, drivgarn og pilke til fiskeri efter sild, makrel og hestemakrel.
- tejner
- kammuslingeskraber
- hildingsgarn
Baggrunden for lukningen er, at det er konstateret, at forekomsten af ungfisk af arterne torsk, kuller, hvilling og sej overskrider det tilladte niveau, jfr. Kommissionens forordning (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010 om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger af fiskerier i Nordsøen og Skagerrak, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 783/2011 af 5. august 2011.
Denne meddelelse er udstedt i medfør af § 17 i bekendtgørelse nr. 1659 af 11. december 2023 om regulering af fiskeriet.
Meddelelsen træder i kraft den 21. marts 2024 og er gældende til og med den 10. april 2024.