Straksregulering nr. 13 2024 om midlertidig lukning af et område i Skagerrak på baggrund af prøve nr. RTCDNK2408
I perioden fra og med onsdag den 13. marts 2024 og 21 dage frem, til og med tirsdag den 2. april 2024 er det forbudt at fiske inden for et område i den danske del af Skagerrak, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet:
Område prøve nr. RTCDNK2408
- 57° 52,5 N 010° 19,5 Ø
- 57° 54,0 N 010° 23,7 Ø
- 57° 51,3 N 010° 33,6 Ø
- 57° 47,2 N 010° 20,7 Ø
Uanset forbuddet, er det fortsat tilladt at fiske i det midlertidigt lukkede område med følgende redskaber:
- flydetrawl, snurpenot, drivgarn og pilke til fiskeri efter sild, makrel og hestemakrel.
- tejner
- kammuslingeskraber
- hildingsgarn
Baggrunden for lukningen er, at det er konstateret, at forekomsten af ungfisk af arterne torsk, kuller, hvilling og sej overskrider det tilladte niveau, jfr. Kommissionens forordning (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010 om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger af fiskerier i Nordsøen og Skagerrak, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 783/2011 af 5. august 2011.
Denne meddelelse er udstedt i medfør af § 17 i bekendtgørelse nr. 1659 af 11. december 2023 om regulering af fiskeriet.
Meddelelsen træder i kraft den 13. marts 2024 og er gældende til og med den 2. april 2024.