Straksregulering nr. 11 – 2024 – Midlertidig lukning af et område i Skagerrak på baggrund af prøve nr. RTCDNK2407
I perioden fra og med torsdag den 22. februar 2024 til og med onsdag den 13. marts 2024 er det forbudt at fiske inden for et område i den danske del af Skagerrak, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet:
Område prøve nr. RTCDNK2407
- 57° 58,7 N 010° 05,4 Ø
- 58° 00,9 N 010° 12,6 Ø
- 57° 50,0 N 010° 24,7 Ø
- 57° 47,0 N 010° 16,3 Ø
- 57° 52,7 N 010° 14,9 Ø
Uanset forbuddet, er det fortsat tilladt at fiske i det midlertidigt lukkede område med følgende redskaber:
- flydetrawl, snurpenot, drivgarn og pilke til fiskeri efter sild, makrel og hestemakrel.
- tejner
- kammuslingeskraber
- hildingsgarn
Baggrunden for lukningen er, at det er konstateret, at forekomsten af ungfisk af arterne torsk, kuller, hvilling og sej overskrider det tilladte niveau, jfr. Kommissionens forordning (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010 om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger af fiskerier i Nordsøen og Skagerrak, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 783/2011 af 5. august 2011.
Denne meddelelse er udstedt i medfør af § 17 i bekendtgørelse nr. 1659 af 11. december 2023 om regulering af fiskeriet.
Meddelelsen træder i kraft den 22. februar 2024 og er gældende til og med den 13. marts 2024.