Danmark har byttet godt 1.000 tons rødspætter med Holland. På grund af stor interesse, får de danske fiskere som har ønsket at medvirke, reduceret den ønskede byttemængde med en fator 7,62
Det med Nederlandene gennemførte kvotebytte indebærer, at Danmark modtager 1.190 tons rødspætte i Skagerrak mod at afgive 1.082 tons rødspætter i Nordsøen.
Blandt danske fiskere var der stor interesse for at få byttet en del af Nordsøkvoten med tilsvarende fisk i Skagerrak. De indmeldte mængder af rødspætter i Nordsøen er blevet forholdsmæssigt reduceret, da der samlet blev indmeldt en mængde rødspætter, der var 7,62 gange så stor, som der kunne byttes.
De enkelte fartøjers indmeldte mængder af rødspætter i Nordsøen blev derfor reduceret med faktor 7,62 og efterfølgende byttet til rødspætte i Skagerrak i forholdet 1: 1,1.
De berørte fartøjsejere har fra myndighederne modtaget direkte meddelelse.
FiskerForum.com