Center for det Maritime Sundhedsvæsen afholder suppleringskursus for udenlandske skibsfører, så de kan opnå kompetencer som sygdomsbehandler med kvalifikationsbevis A.
Det nye simulationsudstyr øger kvalitet og effektivitet, så allerede fra den 1. oktober 2013 bliver suppleringskurset for udenlandske skibsfører forkortet fra fem til fire dage.
Ved at integrere Søfartsstyrelsens medicinske simulationsudstyr på kurset øges læringskvaliteten, og tidsforbruget kan derfor minimeres. Da der i dag kun findes medicinsk simulationsudstyr på Center for det Maritime Sundhedsvæsen på Fanø, gælder minimeringen af kursusdage kun for kurser afholdt på Fanø.
Kurser afholdt i Mumbai og Manila er fortsat 5 dages kurser.