Norske og danske både burde på nuværende have landet de første matjesild, men sildene har endnu ikke den rette fedtprocent, som skal være mindst 16 procent.
Så man må væbne sig med tålmodighed en enkelt uge endnu, før silden som hollænderne kalder ”Hollanske Nieuwe”, får det eftertragtede fedtlag. Det er dog med lidt bekymrede miner at matjessilden endnu ikke er landet, da hollændernes store matjesfestival foregår i Holland den 5. juni, det vil sige om kun en lille uge.
Men når silden kommer er det spændende at følge landingerne af matjesilden, som har skabt en helt bestemt gourmet tradition. Når silden landes bliver den først renset, hvor gællerne og indvoldene fjernes, men bygspytkirtlen heholdes. Det er enzymerne fra kirtlen, som for silden til at modnes. Efterfølgende saltes den og lægges i tønde. Saltmængden reguleres efter hvor hurtigt silden skal modne, det vil sige, mere salt giver senere modning.
Efter lagringen rengøres silden og den serveres herefter med fint hakket løg. Traditionen byder at man herefter holder fisken i halen og lader den glide ned i munden. Bon appetit.
Sidste år landede norske fartøjer matjessild, der på auktionen for matjes solgte knapt 9.000 tons gennem det norske Sildelaget, med en højeste pris på Nkr 9,17 pr. kilo og en gennemsnitspris for sæsonen på Nkr 6,27 pr. kilo. I Danmark leverede man 3.500 tons.