Progress Point, der er det nye og største trænings- og democenter i Marel, åbner dørene d. 7. november. Progress Point er placeret på Amager kun fem minutter fra Københavns lufthavn Kastrup. Bygget specielt til Marel er Progress Point designet til at besøgende kan opleve Marels udstyr og integrerede løsninger i et miljø, der minder om fødevareproducenters virkelige produktionsforhold.
Faciliteterne
Progress Point består af 2700 m2 demo-haller, mødelokaler, et stort auditorium, professionelt køkken samt mulighed for beværtning. De nye faciliteter er ideelle til at fremvise Marel produkter, afholde events og møder samt afvikling af træningsworkshops.
Demonstrationsfaciliteterne er designet til at kunne simulere forholdene i virkelige fødevareproduktioner, med blandt andet 900 m2 demonstrationsplads som inkluderer både våd- og køleområder.
Besøgende til Progress Point kan opleve Marels avancerede udstyr og løsninger til fisk, kød og fjerkræindustrierne, og opdage hvorfor virksomhedens brands Marel, Stork Poultry Processing og Townsend Further Processing er bland de mest respekterede i industrien.
Lokationen
Den centrale europæiske placering er nøje udvalgt for at sikre at kunder, gæster og medarbejdere fra hele verden nemt kan komme til og fra Progress Point. Med kun få minutters kørsel til Kastrup lufthavn, har besøgende mulighed for at holde besøget i Progress Point inden for samme dag.
Muligheder
Progress Point vil samle adskillige udstillinger, kundedemonstrationer og træningssessioner under ét tag, og derved forbedre virksomhedens muligheder til at fremvise sine produkter. Med democenteret vil Marel styrke sit fortløbende samarbejde mellem Marels hold af eksperter – inden for salg, service, innovation og produktion – og virksomhedens kunder.
Der bliver fuld aktivitet i Progress Point fra dag ét, med adskillige demoer og møder, der allerede er booket. Salmon Showhow i februar 2014 bliver det første store arrangement, som skal afholdes i centeret. Til dette arrangement mødes lakseindustriens ledere fra hele verden for at diskutere de seneste trends og hovedemner i industrien og for at se og opleve det seneste og bedste lakseproduktionsudstyr.
Theo Hoen, CEO i Marel:
”I Progress Point har vi mulighed for at hjælpe kunderne med at skabe mere værdi i deres industrier. Ved at vi kan simulere forholdene i virkelige fødevareproduktioner, bliver det nemmere for os at finde den rette løsning til vores kunder – hver gang. Democenteret vil også hjælpe vores kunder i deres købsbeslutninger da vores udstyr og løsninger nu er udstillet ét sted. Progress Point er et mødested for alle interesseret i at opleve hvordan Marels teknologi og systemer kan skabe mere værdi i fødevareindustrien. ”
Om Marel
Marel er verdens førende leverandør af avanceret udstyr, systemer og serviceydelser til forarbejdning af fisk, kød, og fjerkræ. Med afdelinger og datterselskaber i 30 lande og et netværk af mere end 100 agenter og distributører, arbejder vi sammen med vores kunder på at udvide grænserne for fødevareforarbejdning.