Sidst på formiddagen indløb der melding om overbordfald af et besætningsmedlem på den danske tanker Selandia Swan.
Den 148 meter lange kemikalie tanker var på vej til Holland, da et besætningsmedlem af endnu ukendte årsager røg udenbords. Der blev slået alarm med det samme og redningsbåde fra Hanstholm, Torup Strand samt Thyborøn og Agger, stævnede straks ud for at hjælpe med eftersøgningen af den forsvundne sømand.
Trods effektiv og hurtig assistance, blev besætningsmedlemmet fra Selandia Swan først fundet efter to en halv time i vandet i et område ca. 14 sømil vest for Nørre Vorupør og han blev bjærget og med helikopter fløjet til Aalborg sygehus.
I Skrivende stud er der intet nyt om besætningsmedlemmets tilstand og heller ikke noget om årsagen til uheldet.
Der deltog flere skibe i eftersøgningen og hele 6 redningsfartøjer samt en helikopter fra søværnet bistod også med redningen og bjærgningen af besætningsmedlemmet.