Skotske fiskere ville hindre færøbåds adgang til havnen. Efterfølgende opstod der kraftige verbale diskussioner på kajen.
Skotske fiskere ville hindre færøbåds adgang til havnen. Efterfølgende opstod der kraftige verbale diskussioner på kajen.
Her torsdag morgen forsøgte lokale fiskere i den skotske havneby Peterhead, at hindre en færøske fiskekutters adgang til kajen. Det skete ved, at skipperne med lokale fartøjer blokerede de kajanlæg i havnen, hvor fiskeskibet FD 42 ”Jupiter” skulle udlosse en fangst på mere end 800 tons fersk makrel.
Færøfartøjer har traditionelt landet mange ferske fisk i EU havne, men nu er EU og Norge på den ene side og Færøerne og Island på modsatte side, kommet på kant i fastsættelse af betingelserne for makrelfiskeriet. Parterne kunne fra årets begyndelse ikke enes om vilkår og kvotefordeling for det nordatlantiske farvand. Ifølge EU og Norge har modparten efterfølgende fastsat en autonom makrelkvote, der ligger langt over, hvad der er forsvarligt, og som samtidig er væsentligt større, end den biologiske anbefaling fra efteråret 2009.
Norge har som modforholdsregel forbudt al import af makrel, der er fanget af Færøske og Islandske fartøjer. EU landenes pelagiske fiskeriorganisation EAPO er også stærk utilfredse. Organisationen opfordrer EU til indgreb mod det, der omtales som ”uansvarlig opførsel” fra Islandsk og Færøsk side. EAPO anbefaler EU at tager drastiske virkemidler i brug overfor de to lande, herunder generelt importforbud for alle seafood produkter, samt lukke EU fiskerizoner og havne for samtlige fartøjer fra de to lande.
Og meget tyder på, at fiskerorganisationen har opbakning i Peterhead. Efter det færøske skib med forsinkelse kunne ligge til kaj, opstod der ifølge øjenvidneberetninger ”verbal tumult” mellem vrede skotske fiskere og besætningen på ”Jupiter”.
Rederiet VARDIN i Gøtu varetager ”Jupiter´s” interesser. En repræsentant for rederiet bekræfter hændelsesforløbet overfor Fiskerforum, og forklarer videre at situationen nu er udramatisk og under kontrol. Skibet er langt fremme med losningen og forventes at afsejle fra Peterhead sent fredag aften.
Der er intet ulovligt i ”Jupiters” fiskeri, ligesom der for nuværende heller ikke er nogen lovgivningsmæssig hindring for import, produktion og salg af fangsten i EU.