Det er Cemre-skibsværftet i Tyrkiet, der netop har overdraget det LNG-drevne pelagiske fartøj »Sunny Lady« til norske Teige Rederi, og dette innovative og topmoderne nye fartøj er nu på vej hjem til Norge, efter at have sejlet fra værftet i Tyrkiet tidligere på ugen.
Det norske Teige Rederi består i dag af teamene Teigebris AS og Teige Rederi AS. De indgik tirsdag den 7. september 2019 en nybygnings-kontrakt med Cemre Shipyard i Tyrkiet, om en ny kombineret snurpenot/trawler.
Fartøjet bliver 86 meter langt og 18 meter bredt, og er til dato ét af Norges største og mest moderne fiskefartøjer, hvor miljøhensyn og innovation er i førersædet. Det nye fiskefartøj er designet og udviklet af Salt Ship Design, og får navnet »Sunny Lady«. Navnet er historisk og arvet fra et tidligere LNG-fartøj, som rederiet tidligere har ejet. Det nye fiskefartøj er optimeret, så driften bliver så energieffektiv som muligt, herunder en 350 kubikmeter LNG-tank i kombination med diesel og en stor batteripakke.
Designet af Salt Ship Design, »Sunny Lady« følger iøvrigt et andet LNG-drevet pelagisk fartøj, »Libas«, bygget for Lie Gruppen på samme værft.
Innovationen ligger i hybrid fremdrift takket være en 350 kubikmeter LNG-tank og en 1024kWh batteripakke.
Fremdrift leveres af en 5500kW Wärtsilä 10V31DF hovedmotor og en 4200mm WCP4G1190 propel, suppleret med en 3000kW PTO/1500kW PTI akselgenerator. Hjælpestrøm leveres af en 1665 kW Wärtsilä 9L20DF, plus der er et 360 kW Volvo Penta D13MG nødgeneratorsæt.
Det store batteriarrangement optimere hovedmotorens drift, og giver også mulighed for, at energi regenereret fra spil og andre systemer kan føres til batteriet og gøres tilgængelig til brug andre steder ombord.
»Sunny Lady« har en kapacitet på 2830 kubikmeter i sine RSW-tanke, nedkølet af et dobbelt 1500kW FrioNordica RSW-anlæg.
Trawleren har Rapp og Triplex deck hardware. Rapp trawlspillene har et træk på 78,50 tons, og der er to nettromler på 67,20 tons. Også inkluderet i Rapp-pakken er et 49-tons halespil, et net-ekkolodspil, bryst- og endespil, et par 20-tommer fiskeslangevinder og kabelruller til de to Rapp Hydema CP-3501E 20-tommer fiskepumper, der har en kapacitet på 3500m3/t.
Triplex leverede de to 14t/14,50m dæk-kraner, samt 3t/8,20m netstabler-kranen og 4t/13m fiskepumpe-kranen.
De to 36,60-tons snurrespil er fra Rapp, og dæksmaskineriet til håndtering af snurpenot er fra Triplex, med en 30-tons dumper, korkline- og synkelinestablere og en 5t/12m nethåndteringskran monteret på agtergalgen .
Sunny Lady
Main characteristics
Length over all: 86,50 m
LPP: 77,20 m
Breadth moulded: 17,80/18,80 m
Speed: 16,5 kts
Deadweight at SWL: 4200 t
Main engine: 5500 kW
RSW hold tanks: 2800 m3
RSW system: 2 x 1500 kW