Der er selvfølgelig flere sektorer og aktiviteter, som bidrager væsentligt til udledningen af drivhusgasser og dermed til klimaforandringerne. Men spørgsmålet er om klimaet kun er noget der vedrører andre?
Hvis du mener det – bør du læse denne artikel fra Jyllands-Posten, nederst på siden, der har historien, om dét alle taler om, men som ingen gør noget ved – nemlig klimaet – MEN vi kan gøre noget selv.
Forestil dig, at klimaet er en gammel, lidt gnaven og meget træt bedsteforælder, der har set lidt for meget af verdens »galskab«. Klimaet hoster og rømmer sig, men ingen hører det. »Hvor længe skal jeg egentlig vente?« sukker klimaet og ryster på hovedet, mens det ser på menneskeheden, der stædigt fortsætter med sine benzinslugende biler, flyrejser til eksotiske øer og appetit for store, saftige røde bøffer.
Så måske er det på tide, at vi tager klimaet alvorligt
Måske skal vi stoppe med at love »det laver vi imorgen« og bare komme i gang. Ikke med store forkromede løfter, men måske bare ved at købe lidt færre ting, tage lidt færre rejser og spise lidt flere klimavenlige lokale fødevarer, som vildtfanget fisk og grøntsager.
Klimaet sidder tilbage og drømmer om den dag, hvor vi alle får en verden, hvor vi sætter handling før undskyldninger.
Fuldstændigt som en familie fra Vallekilde i Odsherred, vest for Holbæk, har gjort
De har lagt deres liv om, så de idag lever efter at stoppe klimaforandringerne mest muligt – så istedet for at vente på at Regeringen gør noget, som de mener går alt for langsomt, så »fejer de for egen dør først«.
Familien Weitze-Antvorskov i Vallekilde har bagstaveligt taget klimaspørgsmålet i egen hånd. Hvor andre diskuterer og venter på regeringens næste skridt, har de besluttet at leve klimavenligt nu, på deres helt egen måde. Familien har, som de selv siger, skruet ned for både »bil, bøf og bolig.«
Målet er klart – hver person i familien må kun udlede et begrænset antal CO₂-tons hvert år, og de arbejder hver dag på at nå det.
Så hvorfor vente på regeringen, når man selv kan gøre en forskel? Med enkle og praktiske ændringer har familien skabt en livsstil, der passer både til planeten og deres egen hverdag – og måske er det lige præcis, hvad vi alle burde prøve!
Læs artiklen her fra Jyllands-Posten.dk »Det handler om bil, bøf og bolig«