Rådgivning går ud på at klæde fiskeren bedre på i forbindelse med vurderingen af fremtidige beslutninger
Dansk fiskeri har de seneste år gennemgået en større omlægning. Der administreres i dag værdier for mange millioner kroner. Egne fiskerirettigheder, fartøjer samt redskaber og materiel udgør en stadigt stigende del i det danske fiskeri.
I en kompleks verden, hvor der ikke er plads til mange ”fejlskud og fejlinvesteringer”, står mange fiskere med et udtalt ønske om professionel rådgivning og assistance til de ofte
vanskelige økonomiske konsekvenser.
Landbobanken har samlet sin ekspertise indenfor fiskeriet i Hvide Sande. Her har man stor erfaring i økonomisk rådgivning af fiskerierhvervet, hvor de forskellige ønsker og tiltag, som fiskerne ønsker at foretage, bliver konsekvensberegnet og udsat for forskellige økonomiske påvirkninger, således man når et optimalt og gennemarbejdet beslutningsgrundlag.
Fiskeskipper Kenneth Nielsen har med sin sidste investering i Hirtshals trawleren Luanda, nydt godt af Landbobanken som sparringspartner. En proces som har strakt sig over nogle måneder og som resulterede i underskriften på købet af skibet, med overtagelse den 1. september 2011.
Sparringen mellem bank og skipper er vigtig såvel i dagligdagen, som når man står overfor en mulig investering, som f.eks. køb af nyt skib, ekstra kvoter eller inden en større ombygning.
Rådgivningen går ud på at klæde fiskeren bedre på i forbindelse med vurderingen af investeringens lønsomhed og beregningen af nulpunktsomsætning, optimering af driften, budgetplanlægningen samt budgetteret omkostninger til mandskab, driftsudgifter samt vedligehold. ”Det er fiskeren som kender havet, og fiskeriet – vi kan alene assistere i at
beregne hans ønsker – og derved give ham et beslutningsgrundlag” udtaler Henrik Pagaard fra Landbobanken.
Der er selvfølgelig ikke to sager som er ens, hvorfor den individuelle sparring er meget afgørende for maksimal optimering.
Kenneth Nielsen er meget tilfreds med den professionelle rådgivning og sparring, han har modtaget i forbindelse med at trækutteren Biscayen er sat til salg og indkøbet af det nye glasfiberskib, som nu ligger i Thorsminde.
Skipper Kenneth Nielsen udtaler om fremtiden, at med små 170 havdage om året i et garnskib, ønskede han at forbedre forholdene ombord, samt at effektivisere nogle arbejdsrutiner. I dag består mandskabet af 5 besætningsmedlemmer samt skipper selv, og de kan se frem til et helt andet fartøj, end det de har været vant til tidligere.
Men for skipper Kenneth Nilsen drejer de næste par måneder sig om at få skibet lagt om til garn fiskeri, en ombygning han har arrangeret med Thorsminde Maskinværksted.