ANNONCER
Det spørgsmål stiller Altinget Debat – om det skader rigsfællesskabets sammenhængskraft, at Færøerne har en russisk aftale eller om aftalen med Rusland overhovedet er afgørende for den færøske økonomi, og om det så ikke er bedre at de stopper aftalen.
Det grønlandske selvstyre Naalakkersuisut har afvist kvotebytte med Rusland i 2023.
Danmark har på Rigsfællesskabets vegne, (Færøerne og Grønland), for nyligt stemt med Rusland imod EU i en række sager om fiskeriet.
I følge den færøske politiker, Anna Falkenberg fra partiet Sambandsflokkurin, var indgåelsen af den nye fiskeaftale med Rusland bydende nødvendig, hvis man fortsat ønsker at have kontrol med det russiske fiskeri – så i hendes optik klinger kritikken hult.
I følge den færøske fiskeriminister Arni Skaale agter Færøerne at forny den meget omdiskuteret fiskeriaftale med Rusland, allerede nu på fredag. Tilsyneladende går et flertal af de færøske partier, på nær ét, ind for aftalen. Det er kun Selvstyrepartiet, der stemmer imod en ny fiskeriaftale. Partiet har 1 ud af de 33 mandater i Lagtinget.
Det internationale samfund har på det kraftigste fordømt Ruslands invasion af Ukraine. Derfor har EU siden invasionens begyndelse vedtaget en række forordninger med indgribende sanktioner mod Rusland.
Det norske havforskningsinstitut har anbefalet en torskekvote i Barentshavet på 566.784 tons for 2023 – det svarer til en reduktion på 20 procent i forhold til 2022 og er den laveste kvoteanbefaling set siden 2009.
Det er Espersen A/S der nu lukker og slukker deres russiske fabrik, der har været lukket midlertidigt, på grund af krigen i Ukraine.
Helt konkret er der tale om, at russerne truer med at skrotte »skillelinjeaftalen« og »fiskerisamarbejdet« i Barentshavet.
Den er den nordjyske virksomhed Carsoe, der nu med Ruslands