ANNONCER
Ny teknologi fra Thyborøn Trawldoor sikrer præcis højde over havbunden, reducerer brændstofforbrug og mindsker slid på udstyret
En islandsk studerende i fødevarevidenskab, Ásdís Agla Sigurðardóttir, er blevet nomineret til Islands præsidents innovationspris for sit projekt »Lífkol: Bro mellem fiskeopdræt og landbrug«.
Lånet skal finansiere fiskeri og akvakultur i Arktis og skal videre ud til SMV’er i Island, Grønland og på Færøerne – og markerer EIB’s første finansiering af sin slags i regionen
En ny revurdering af makrelbestanden i det nordøstlige Atlanterhav, som går mere end ti år tilbage, viser, at makrelen ikke har været væsentligt overfisket – sådan som det ellers er blevet hævdet – efter at tidligere bestandsvurderinger nu er blevet markant opjusteret.
Norge, Storbritannien, Færøerne og Island har indgået en aftale om makrel, præsenteret som en langsigtet forvaltningsplan.
Arctic Fish har investeret i nyt udstyr til akvakultur fra Hampiðjans datterselskaber, Mørenot Aquaculture og Fiizk Protection i Norge, til virksomhedens aktiviteter i Vestfjordene.
Mørenot har i de seneste år udviklet en ny langline under navnet Dyrkorn DX, som bygger videre på mere end hundrede års erfaring med Dyrkorn-liner – et af de ældste og mest anerkendte mærker inden for langline-fiskeri.
Det islandske selskab Loðnuvinnslan fra bygden Fáskrúðsfjörður, der ligger på østsiden af Island, mellem Reyðarfjörður og Stöðvarfjörður, overtager nu den moderne bundtrawler og sender et ældre fartøj på pension.
Da det islandske rederi Gjögur skulle have leveret deres nye pelagiske fartøj »Hákon« TH-250, valgte de at investere i de nyeste kontrollerbare trawldøre fra Thyborøn Trawldoor. Det blev et sæt Type 42 døre på 12 m2 og 4700 kilo – de første af deres slags på et islandsk fartøj.
Nej det handler ikke om de netop kuldsejlede makrelforhandlinger i Irland. Nej forslaget fra den Islandske Fiskeriforening (Sjómannasamband Íslands – SSÍ), fokuserer i højere grad på den markante prisforskel på makrel der er mellem Island og Norge – helt op til 300 procent. Så det handler mere om økonomisk effektivisering og prisudjævning, end om kvotefordeling eller bæredygtighed.
