De første støttekroner forventes snart udbetalt.
LAG Vestjylland, er en nyetableret regional aktionsgruppe, der har til formål at understøtte udviklingen i de syd- og vestjyske fiskeriområder. Gruppen er nu klar til at færdigbehandle de først modtagne ansøgninger og dermed forventes det, at støtte kroner snart ruller over disken til glæde for fiskeriet og befolkningen i fiskeriområderne.
Tirsdag d. 2. september præsenterer koordinator Søren Holm sin bestyrelse for ikke mindre end 5 forskellige projekter, der alle håber på en økonomisk håndsrækning.
LAG Vestjylland godt fra start. – Foto ErhvervscentretSøren Holm kan endnu ikke løfte sløret for, hvem der står bag ansøgningerne eller, hvad projekterne indeholder, men han glæder sig over den store interesse og en betydelig geografisk spredning, med ansøgninger fra Esbjerg i syd til Lemvig i nord.
LAG Vestjylland er støttet af Fødevareministeriet og EU. Der er 2,7 mio.kr. til uddeling. De 5 foreliggende projekter håber hver på støttebeløb mellem 50 t.kr. og 500. t.kr.
I tiden der kommer, bliver der formentlig endnu mere at glæde sig over. Søren Holm oplyser, at han er bekendt med, at flere projektansøgninger er undervejs. Og han hører fortsat gerne fra personer, virksomheder og foreninger, der har en god íde eller et projekt.
Støtterammerne ligger på 40% for private projekter og op til 60% for almen nyttige initiativer.