Det er nu lovgivet om fristforlængelse
Frem til 15. marts kan der klages over de tildelinger af kilowatt-andele der er udsendt fra Fiskeridirektoratet.
Ændringen er kommet efter ønske fra Danmarks Fiskeriforening og Fødevareminister Eva Kjær Hansen har netop udstedt en ny kort bekendtgørelse, med følgende indhold :
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Fiskeridirektoratets Opgaver og beføjelser
§ 1 I bekendtgørelse nr. 125 af 26. februar 2008 om Fiskeridirektoratets opgaver og beføjelser foretages følgende ændring:
1. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Uanset den i § 8, stk. 3, fastsatte klagefrist behandles klager over afgørelser om tildeling af kW-andele, som er truffet
af Fiskeridirektoratet i henhold til reguleringsbekendtgørelsen for 2009, såfremt klagen er modtaget i Fiskeridirektoratet senest den 15. marts 2010.
Stk. 2. Den i stk. 1 fastsatte frist for modtagelse af klager over afgørelser om tildeling af kW-dage omfatter ikke afgørelser, der er truffet som følge af genoptagelse (remonstration) eller hjemvisning af en afgørelse i forbindelse med klagesagsbehandling.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. januar 2010.