Anders Madsen, projektleder i reparationsafdelingen, fortæller at Hvide Sande skibs- og bådebyggeris værdigrundlag har fokus på tre nøgleområder, som omtalt af værftets adm. Direktør Hans Peter Kristensen; kundetilfredshed og medarbejder trivsel samt finansiel overskud.
HSSB arbejder målrettet med ledelsessystemer, der giver omverdenen sikkerhed for, at man lever op til nogle specifikke krav, som f.eks. krav i standarder omkring kvalitet og miljø. Formålet er at vise omverdenen, at virksomheden arbejder seriøst og mener det alvorligt samt har styr på tingene.
Hvide Sande Skibs- og Bådebyggeri har en grundstab på 100 medarbejdere, der er fordelt på afdelinger og arbejdsområder. Her er en afdeling for nybygninger af skibe og en reparations- og serviceafdeling med klimastyret malerhal til overfladebehandling med sandblæsning og metallisering.
Som en afdeling af HSSB er Seasight Steel, der leverer kundetilpassede stål- og aluminiumskonstruktioner. Samt en forbunden virksomhed ”RG Seasight Fenders”, som leverer intelligente fender systemer til offshore skibe.
Man mister lidt pusten, når der beskrives hvor mange aktiviteter værftet spænder over. Lige fra de gamle træ sejlskibe, som hvert år stævner mod Hvide Sande for at få en ordentlig kølhaling inden skibstilsynet kommer på inspektion. Fiskefartøjer til service og vedligehold samt moderne specialfartøjer, supply både og forsyningsskibe i aluminium som ligger side om side på op haler stedet, klar til reparation.
Det hele samles og kordineres, i det ugentlige produktionsmøde. Her fordeles opgaverne fagligt og der ændres og tilpasses efter kundernes ønsker og behov. Dette står altid øverst på listen siger Anders Madsen; ”kunderne er dem vi lever af og deres tilfreds er vigtig”, og fortsætter han ”vi bestræber os på at leverer den bedste service og til tiden. Hele vores kompetence udvikling og vores uddannelsestilbud til medarbejderne afspejler dette.”
En beslutning om spredning af aktiviteter og ændring i ordreopgaverne, har været påtrængende nødvendig, i forhold til værftets beskæftigelse og videre bestående. En beslutning som alle har bakket op om og som også har betydet at HSSB i dag ligger i den mere solide del af Danske Værfter.
Som et nyt tiltag har værftet netop etableret afdelingen, Seasight Handling, som skal udføre håndteringsopgaver i og omkring Hvide Sande, både på land og til vands, bl.a. med det nyanskaffet bugser- og supplyfartøj ”Helle” samt værftets eksisterende mobilkran. Værftet har ansat fiskeskipper Bendt Christiansen pr. 1.juli, som netop har solgt sin trawler. Bendt er i gang med at erhverve certifikat til mobilkran, så værftet får en fleksibel mand med mange års skippererfaring, samt en ekstra kranfører. Med etablering af denne afdeling satser værftet på nye aktiviteter ifm. ”søvejen mod vest” med øget trafik til og fra Hvide Sande Havn samt servicering af havnens eksisterende bruger.
Bugser- og supplyfartøjet ”Helle” er opbygget med kran, slæbekrog med sikkerhedsudløsning, tankkapacitet for spildolie, stort agterdæk for dækslaster. Fartøjet er odkendt til sejlads ud til 25 sømil fra nærmeste kyst. Fartøjet står over for en opgradering i pæltrækket indenfor den næste måned.
Engagementet og ildhu præger i udpræget grad Anders Madsen, som levende fortæller om værftets fremtid og ikke mindst byen Hvide Sandes optimisme med det store havneudvidelses projekt.