Dumpning af blodfyldt vand fra afblødning af laks i Hirtshals, afstedkommer et udvalgsspørgsmål til fiskeriministeren Rasmus Prehn (S), da denne fremgangsmåde giver risiko for spredning af sygdomme.
Det skriver Nordsoeposten.dk i dag fredag den 10. december 2021
Det sker på baggrund af et par kritiske spørgsmål til Ministeren for fødevarer, Landbrug og Fiskeri Rasmus Prehn (S), hvor man i spørgsmålet til ministeren efterlyser svar på risikoen for spredning af sygdomme, når den norske slagte-båd Norwegian Gannet anløber Hirtshals Havn og her dumper blodfyldt vand fra afblødning af laks.
Hvad agter ministeren at foretage sig for at forhindre, at skibstransport mellem norske havbrug og Hirtshals Havn, gør dette?
Spørgeren er angiveligt bekendt med, at det skib, der sejler mellem Norge og Hirtshals, er anvendt til at slagte syge fisk, som er diagnosticeret med fiskesygedommen ISA (Infeksiøs lakseanemi) samt PD (Pankreas Disease). Disse enormt smitsomme og dødelige fiske-sygdomme er ikke konstateret i Danmark, men med indførsel af patogenerne udgør det en enorm risiko for vilde fisk og for Danmarks mulighed for udvikling af miljøbevidst og bæredygtigt opdræt på land. I det aktuelle tilfælde, er der fiske-opdrætsanlæg beliggende i Hirtshals og dermed i risikozonen for at smitte fra disse sygdomme kan sprede sig i lokaltområdet. Derfor er spørgsmålet helt relevant.
Spørgsmål nr. 243 i fødevareudvalget:
Kan der oplyses om det eksisterende lovgrundlag og regler i Danmark og Norge for at forhindre, at virus og bakterier fra norske fiskeopdræt spredes. Herunder også spredning i landbaserede fiskeopdræt samt til vilde fisk i havet, når der ukritisk dumpes blodfyldt vand fra afblødningen: Vil ministeren venligst oplyse, om denne praksis i Hirtshals, også er lovlig i Norge?
Når der foreligger svar og nyt i sagen, hvor så mange store også lokale interessser er på spil, følger vi naturligvis op på netavisens side, skriver Nordsoeposten.dk videre. (Du kan læse hele artiklen her)