Der var stor tilslutning til Danmark Fiskeriforeningen’s (DFPO) Åle-møde onsdag den 13. januar i Middelfart – her var der samlede omkring 80 bundgarnsfiskere fra hele landet, til en snak og drøftelse om EU’s nye åle-regler.
Regler der truer det danske åle-fiskeri på sin eksistens. EU har besluttet, at lukkeperioden for åle-fiskeriet placeres i fiskeriets bedste periode – nemlig hvor ålen trækker. Det kan betyde et endegyldigt farvel til åle-fiskeriet i Danmark.
Fiskeritidende.dk skriver fra krise-mødet, at Danmarks Fiskeriforening vil kæmpe til det sidste for at bevare ålefiskeriet i Danmark.
Her bakkede formanden for DFPO Svend-Erik Andersen ålefiskerne op i deres kritik af de nye regler og var samtidig godt tilfreds med det store fremmøde blandt fiskerne.
Selv siger Svend-Erik Andersen om mødet, »Det er ikke uden grund, at vi kalder det et krisemøde, og jeg kan sige på vegne af Danmarks Fiskeriforening, at det er en sag, vi tager meget alvorlig. Det kan godt være, at ålefiskeriet ikke er det største fiskeri i Danmark, men det er et vigtigt fiskeri og en del af vores kulturarv,« understregede formanden.
Det sidste er ikke sagt i denne sag skal man forstå