Videoen om Hvide Sande kutternes MSC (Marine Stewardship Council) fiskeri, skal øge B2B (business to business) salget af fisk.
Det er fiskeskipper Verner Møller, der med trawlerne RI 468 Juli-Ane og RI 568 Jette-Mona, har fået hjælp af ApolloMedia, til optagelsen af profilvideoen. En video der informativt præsentere det bæredygtige fiskeri, for den vej rundt, at tiltrække B2B kunder fra storkøkkener, restauranter og kantiner, til at handle direkte med Hvide Sande bådene.
På Hjemmesiden foreslår den vestjyske fisker, at kunderne køber deres havfriske fisk direkte fra kutteren i stedet og dermed får en øget sikkerhed for ordentlige råvare og fisk efter årstiden, som den gode torsk og de pæne rødspætter der ligesom de friske rødtunger, havkat, kuller, hvilling og kulmule alle er fanget bæredygtigt og med fuld dokumentation for sporbarheden.
Fiskeriet som en livsstil
På Videoen kommer man tæt på fiskeriet og livet om bord, som besætningen har gjort til en livsstil. De korte rejser på mellem to og fire dage med det vekslende fiskeri i Nordsøen og Kattegat samt det årstidsbestemte torskefiskeri i Østersøen, udføres med en faglig stolthed og understreger samtidig besætningens ønske og vilje til at fremtidssikre deres flydende arbejdsplads.
Det gøres bedst efter skipper Verner Møllers mening, med et MSC certificeret fiskeri, hvor der stilles strenge krav til både udførelsen af fiskeriet og til hvorledes håndteringen af fiskene foregår. Oveni dette deltager konsumtrawleren også i et kameraovervåget forsøgsfiskeri, hvor der er placeret fire kameraer omkring på båden, så hele processen fra indhaling til sortering og pakning samt opbevaring, er fuldt dokumenteret.
Fødevaregodkendt og hygiejne kontrolleret, som et storkøkken på land
En proces hvor man rigtig får fornemmelsen af vigtigheden i at sorterer og rense fisken hurtigt og få den iset og på køl, så friskheden er optimal og bevares, indtil kunden modtager den på land. Hvilket også sidst i filmen tydeligt fremgår af udtalelser fra det kendte Hvide Sande Røgeri, der netop prioritere vigtigheden med friskheden af fisken.
Se videoen her nedenfor
FiskerForum.com