I dag har Kommissionen fremlagt en meddelelse om rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet for at skabe debat om fiskeriforvaltningsordningerne. Kommissionen ønsker at forbedre forståelsen for, hvordan fiskerirettigheder som f.eks. licenser, individuelle fangstkvoter, havdage og/eller begrænset adgang til fiskebankerne inden for EU fungerer, og for at diskutere god praksis. Meddelelsen behandler forskellige ordninger set i lyset af deres bidrag til at opfylde formålene med den fælles fiskeripolitik. Indførelsen af fiskeriforvaltningsordninger hører under de enkelte medlemsstater. Imidlertid vil deres elementer have indflydelse på EU-flådernes økonomiske situation. Kommissionen ønsker derfor at starte debatten om disse spørgsmål med de interesserede parter og medlemsstaterne og derefter vende tilbage til dette emne i begyndelsen af 2008.
“Jeg ønsker at sikre, at denne rapport fører til en bred debat om fiskerirettighedernes hidtidige udvikling i EU og deres fremtidige rolle med henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri. Denne debat vil hjælpe med til at belyse de valgmuligheder, som medlemsstaterne har, når de skal finjustere deres forvaltningsordninger. Den er således et vigtigt led i vore fælles bestræbelser på at forbedre forvaltningsmetoderne for den fælles fiskeripolitik”, udtaler EU-kommissæren for fiskeri og maritime anliggender, Joe Borg.
Rettighedsbaseret forvaltning omfatter enhver ordning for fordeling af individuelle fiskerirettigheder blandt fiskere, fiskerfartøjer, virksomheder, kooperativer eller fiskersamfund. Sådanne ordninger, der allerede findes i alle gældende fiskeriforvaltningsordninger i en eller anden form, definerer grundlæggende rettighederne til at udnytte fiskeressourcerne. Fiskerirettigheder har en værdi og kan handles. Handelen med fiskerirettigheder blev første gang behandlet i forbindelse med reformen af den fælles fiskeripolitik, da Kommissionen forpligtede sig til at udarbejde en rapport om muligheden for på EU-niveau og/eller i forbindelse med de nationale fiskeriforvaltningsordninger at fastsætte bestemmelser om en ordning med fiskerirettigheder, der kan købes eller sælges, individuelt eller kollektivt.
I de fleste medlemsstater findes der et marked for fiskerirettigheder. I nogle medlemsstater fastsætter de nationale ordninger, at der kan sælges eller leases havdage eller dele af fangstkvoter. I andre medlemsstater må de, der ønsker at erhverve yderligere fiskerirettigheder, købe et fiskerfartøj. Graden af disse markedstransaktioners gennemskuelighed eller åbenhed kan variere meget afhængigt af, hvorledes ordningerne er udformet. Selv om sådanne markeder ikke er lovreguleret, findes de reelt i de fleste medlemsstater. Omkostningerne i forbindelse med erhvervelsen af sådanne rettigheder er nogle gange betragtelige og kan derfor have stor indflydelse på udviklingen i fiskerisektoren. Debatten om rettighedsbaseret forvaltning bør derfor udforske mulighederne for at skabe større åbenhed, juridisk klarhed, retssikkerhed og i sidste ende større økonomisk effektivitet for fiskerne, hvorved omkostningerne for resten af samfundet reduceres.
Debatten bør også omhandle de potentielt negative virkninger af sådanne ordninger – såsom risikoen for, at rettighederne koncentreres på få større virksomheder til skade for de små kystfiskerisamfund – og de måder, hvorpå der kan rådes bod herpå.
I høringsperioden, der skal vare et år, vil Kommissionen gennemføre undersøgelser og tilrettelægge seminarer og møder. Derefter vil den i første kvartal af 2008 opsummere debatten og evaluere behovet for en opfølgning på EU-plan og på nationalt plan.
FiskerForum – 26. februar 2007
