De Skærpede tiltag med hensyn til en ny karantæne-lov, som Regeringen har bebudet man vil fremsætte torsdag den 28. janaur 2021 i Folketinget, kan ramme søfolk helt skævt, hvilket bekymre især Danske Rederier samt flere fagforeninger og brancheorganisationer.
Det skriver Søfart.dk og siger videre, at foreninger og organisationer istedet foreslår, at søfolk og andre rejsende i det maritime »Det Blå Danmark«, helt skal undtages de nye krav om karantæne efter indrejse til Danmark.
For som der ganske rigtigt peges på, så rammer loven skævt, når grupper af søfarende, som oftest arbejder i længere periode til søs, skal gå i karantæne i 10 dage ud af de sparsomme dage de har med familien derhjemme. I et eksempel nævner foreningerne, at nogle arbejder i skift på to uger ude og to uger hjemme. Hvis så 10 dage ud af de 14 dage, skal foregå i karantæne, rammes denne gruppe særligt og urimeligt hårdt.
Men allerede på torsdag 28. januar fremsætter regeringen en haste-lov om karantæne, hvor kravet om 10 dages isolation fremsættes overfor alle rejsende. Det er en skærpelse i forhold til tidligere, men ifølge Regeringen en nødvendighed hvis de nuværende, men også de mere smitsomme varianter, skal holdes fra døren.
Den nye lov sker udfra et forsigtighedsprincip, der skærpe restriktionerne yderligere for rejser ind og ud af Danmark. En skærpelse der skal sikre og bevare epidemikontrollen i den kommende periode.
Hastelov-forslagget lader til på forhånd at have flertal i folketinget.