En 20-årig kvindes forsvinden weekenden, efter en bytur i Islands hovedstad Reykjavik´s natteliv, har sat gang i en regulær menneskejagt.
Birna Brjánsdóttir forsvandt tidligt lørdag morgen ved 5 tiden på havnen i Reykjavik. Kort forinden var hun blevet set på en række overvågningskameraer, gå i retning havnen. Sporet sluttede her og ingen har siden hverken set eller hørt fra hende. Politiet har efterfølgende fundet pigens Dr.Martens-støvler ved havneområdet, hvor også nogle grønlandske fiskere fra »Polar Nanoq« havde befundet sig. Med dette link i eftersøgningen, blev den grønlandske rejetrawler »Polar Nanoq« draget ind i eftersøgningen og Islandsk Politi bad i den forbindelse om dansk assistance fra det danske militærskib »Triton«, som hurtigt lokaliserede trawleren vest for Island. Skibet havde forladt Reykjavik tidligt lørdag morgen, omkring samme tid som Birna Brjánsdóttir forsvandt.
Da rederiet »Polar Nanoq« blev bekendt med efterlysningen, beordrede de straks skibet tilbage til Reykjavik. I mellemtiden var Islandske specialstyrker blevet fløjet ud til det grønlandske skib, hvor de anholdt to besætningsmedlemmer og overtog kontrollen med skibet. Efterfølgende er yderligere et besætningsmedlem ombord blev arresteret med en sigtedes rettigheder.
Den grønlandske netavis Sermitsiaq skriver videre, at når »Polar Nanoq« ankommer til Island senere onsdag, skal de tre besætningsmedlemmer afhøres om Birna Brjánsdóttir´s forsvinden.
Samtidig med, at den 16 år gamle og 65 meter lange trawler har kurs Reykjavik, forsætter efterforskningen efter den forsvundne pige i havnen, med dykkere der undersøger havnebassinet og med politi på kajen.