Det er skipper på Brims »Venus«, Theódór Thórðarson der fortæller at man nu har ventet i fem dage på blåhvillingen. Man har ikke sat redskaberne endnu – man venter bare.
Det islandske rederi’s Brim to pelagiske fartøjer, Venus og Víkingur, der hører til flåden der fisker i den sydlige del af det færøske EEZ område, venter også på blåhvillingen, når de begynder at vandrer og migrerer nordpå.
Ifølge den islandske skipper Theódór Thórðarson har forventningerne været, at fiskeriet ville starte omkring den 9. og til den 12. April, men af en eller anden grund ser ud til, at dette års migration er udskudt til lidt senere end normalt.
»Jeg ved ikke, om det skyldes, at vi fiskede efter blåhvilling usædvanligt langt syd for Irland i løbet af vinteren, men uanset af hvilken grund, så har blåhvillingen ikke vist sig endnu her langt mod nord. Vi ved, at der har været fiskeri ud for St. Kilda, som ligger omkring hundrede sømil mod syd, og tidligere i ugen havde vi fået rapporter om fiskeri 50 sømil syd for vores nuværende position. Nordmændene der har fisket omkring St. Kilda, har afsluttet fiskeriet en efter en, men vi er bare nødt til at være tålmodige og vente til de kommer her,« forklare den islandske skipper.
Der er en hel del fartøjer fra Island, Færøerne og Rusland i området og specielt russerne har også bare ligget og ventede på blåhvillingen. En lidt usædvanlig situation, men det fortæller måske ganske godt hvorledes alle blot er sat i venteposition, understreger den islandske skipper til slut.